Du har tidligere skrevet om det, man kunne kalde mandlige fællesskaber - i »Gudfar« (2011) var det bikerklubben Spitfire og i »Mikael« (2014) et soldaterfællesskab. I din nye roman , »Til min søster«, har du bevæget dig over i et mere kvindeligt univers. Vi følger tre vilde kvinder, og bogen indledes med en fødsel. Hvad udløste det skifte?
»I 2014 fødte jeg min datter. Før jeg fik barnets køn at vide til en scanning, troede jeg, at jeg skulle have en søn. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have fire sønner. Jeg er vokset op i en landsby, hvor der næsten kun boede drenge, så jeg legede med dem. Jeg har haft mange drengevenner og mandlige kærester. Jeg har gået på jagt, og jeg elsker veteransportsvogne. Også nogle interesser, der typisk er blevet forbundet med mænd.
