Kong Christian VII. var en spinkel mand. Han var også psykisk ustabil. Med den moderne psykiatris ord var manden skizofren, men i hans levetid fandt man andre årsager til kongens mærkværdige adfærd.
Hans opførsel og væremåde skyldtes onani, fandt man. En »uvane«, der i slutningen af 1700-tallet begyndte at blive ført frem som årsag til sygdom – som noget særdeles sundhedsskadeligt, der på samme tid nedbrød både sjæl og legeme. Christian VII onanerede desuden ikke kun i sit eget selskab. Kilder kunne dengang berette om, at kongen onanerede, mens andre så på.