Begrebet skam har antaget nye former: »Du skal i hvert fald ikke gå med en bakke buræg ned ad Østerbrogade«

Alle har noget, de skammer sig over. Det stikker så dybt, at det kan være svært at tale om. Men det gør en ny bog alligevel – både den traditionelle skam, og alle de nye muligheder for at føle sig helt forkert.

»Skam umuliggør intimitet. Det er svært at være intim, hvis der er en masse, du skal sørge for, at ingen ser. Det er meget nemmere at være single og lægge slørede fotos på Instagram end at indgå i et forhold, hvor en anden lugter din dårlige ånde og ser dine ucharmerende sider,« mener forfatter og foredragsholder Pernille Melsted. Skam er emnet i den nye bog fra »Tænkepauser«.

»Jeg ved ikke, om der er mere skam i verden, men der er nye former for skam,« siger Carsten Stage, forfatter til den netop udkomne Tænkepauser-bog om skam, og lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Børnepsykologer fortæller, at man kan se følelsen af skam helt ned til spædbarnsalderen.

»Hvor det før måske var lilleby-skammen – at man selvrealiserer sig for meget og lige burde slappe lidt af – er det nu omvendt: »Hvis jeg ikke får realiseret mig selv og bliver til noget, når nu jeg har så mange muligheder, så er det skamfuldt«. Den tanke er på fremmarch. Vi har alle muligheder, vi kan uddanne os, som vi vil, så det kan nu føles, som om det er vores vilje, der afgør, hvor langt vi kommer. Så hvorfor blev det ikke til mere?« siger han.