Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Elbilproducenten Tesla har netop afsluttet forhandlinger med Shanghais regering om at få lov til at åbne en elbilsfabrik i den kinesiske hovedstad, skriver The Wall Street Journal. Når aftalen bliiver først ud i livet, kan Tesla meget vel blive den første udenlandske bilproducent med en funktionel produktionsafdeling i det ellers udenlands-skeptiske land.
Kina, som sidder på langt størstedelen af verdensmarkedet for elektriske køretøjer, stillede for kort tid siden lovmæssige krav til alle bilproducenter i landet om at øge deres elbilproduktion med 10 pct. inden 2019 og 12 pct. inden 2020.
Det hastige arbejde mod de ambitiøse målsætninger er ikke kun for at nedbringe den forurening, som benzindrevne biler er årsag til, men også for at fjerne landets afhængighed af at importere benzin udefra. Den globale konsulentvirksomhed LMC Automotive estimerer, at 295.000 batteridrevne biler vil blive solgt i Kina gennem 2017, mens kun 287.000 biler af samme slags sammenlagt vil blive solgt i resten af verden. Dermed har Kina lagt an til fortsat at stå klart i spidsen for verdens elbilproduktion.
Om Teslas administrerende direktør Elon Musk talte om de nye pålagte kvoter til Kinas køretøjsproducenter, da han tilbage i foråret kaldte nye ændringer i kinesisk lovgivning for »god timing«, vides ikke præcist. Men udtalelsen tyder på, at Teslas stifter har vidst, at Kina var ved at udvikle sig mod nye højder indenfor den elektriske køretøjsindustri.
Tesla skal bane vejen for alle fremtidige bilforhandlere
Hvis aftalen går igennem, får Tesla lov til at åbne sin produktion i Shanghais frihandelszone. Frihandelszonen blev oprettet som et forsøg i 2013, og blev det første af sin slags. Det fysiske område fungerer sådan, at varer, der kommer ind i zonen, ikke er underlagt told og toldklarering, som ellers ville være tilfældet. Desuden har en række varer, som ellers er forbudt at handle med i Kina, lov at blive forhandlet her.
I første kvartal af 2017 foregik 18,7 pct. af Teslas totale salg med kinesiske forhandlere, og Tesla, som lige nu sælger sine elbiler for omkring 50 pct. mere i Kina, end de koster i USA, kan sætte prisen ned, hvis den amerikanske elbilgigant får lov at placere en fabrik i den kinesiske hovedstad. På den måde vil Silicon Valley-succesvirksomheden kunne få en fod indenfor og virkelig bide sig fast i det kinesiske elbilmarked.
»Uanset hvad Tesla får, vil andre også have det,« siger Bill Russo til The Wall Street Journal. Hen er er administrerende direktør for konsulentvirksomheden Automobility med base i Shanghai, og han peger også på lokationens fordele, som giver Tesla bedre mulighed for at eksportere sine produkter til resten af regionen.
I marts fik Tesla desuden en stærk kinesisk allieret i internetfirmaet Tencent Holdings, da virksomheden købte en 5 pct. aktieandel af Tesla.