Andrej Turtjak er en af Vladimir Putins mest trofaste partisoldater. Han har stået i spidsen for Pskov-regionen i det vestlige Rusland siden 2009. Men i denne uge måtte han vinke farvel til guvernørkontoret.

Turtjak bærer nemlig rundt på en fortid, der risikerer at kaste skygger over den kommende præsidentvalgkamp i den vigtige region. Dels har han efterhånden gjort sig uvenner med hele den lokale partitop, og dels tynges han af gamle beskyldninger om forbindelser til et blodigt overfald på en russisk journalist, der blev slået til blods med et jernrør.

Den 41-årige Andrej Turtjak er ikke alene om den skæbne. På tre uger har Vladimir Putin fyret hele 11 guvernører fra Stillehavet til Østersøen. Føjer man forårets fyringer til listen, har næsten en fjerdedel af landets regionale ledere fået sparket i det indeværende år.

Fyringerne hænger uløseligt sammen med præsidentvalget om bare fem måneder. De færreste tvivler på, at Vladimir Putin får en ny præsidentperiode. Men den bundne opgave i det regerende parti er at gøre sejren så lydefri som muligt trods udelukkelsen af oppositionens kandidat, Aleksej Navalnyj, og manglen på et klart valgkampstema, der skal bære Putin ind i Kreml for endnu seks år.

Nystrøgne teknokrater

Navalnyj, der tidligere var et rent Moskva-fænomen, har det seneste år fået stadig bedre fat i netop de russiske millionbyer uden for Moskva.

»Derfor ser det godt ud i nyhederne,« siger den politiske analytiker Jekaterina Sjulmann om udrensningen af guvernørerne.

»Det giver indtrykket af meningsfuld politisk handling, og det stimulerer eliten, der ikke får lov at falde af på den,« siger hun til avisen The Moscow Times.

De nyudpegede guvernører i regionerne er af en særlig støbning. De fleste har gjort karriere i regeringsapparatet i Moskva, og ingen af dem er fremtrædende politikere.

Folk som den højtråbende og egensindige borgmester i millionbyen Jekaterinburg, Jevgenij Rojsman, er derimod udelukket. Han forsøgte i sommer at køre sig i stilling til en guvernørpost, men endte med at smække med døren og kalde guvernørræset »et rollespil, der bør boykottes«.

I stedet har Kreml udpeget et hold af nystrøgne, yngre teknokrater, der som en særlig kvalifikation er uden lokal forankring i den region, hvor de skal gøre tjeneste. Det befæster 'magtvertikalen' i Moskva, der har sikret Putins solide greb om russisk politik i snart to årtier.

På de sociale medier har mange dog denne gang moret sig over den fysiske lighed mellem de nyudpegede guvernører med ens briller og sideskilning i Samara, Nisjnyj Novgorod og Omsk.

Bagsiden af de seneste års hastige udskiftninger er da også, at posten som guvernør er blevet mindre attraktiv for de tungeste navne selv i det regerende parti.

Vladimir Putins reformer har i årevis reduceret regionernes selvstyre, centraliseret pengestrømmene og stækket guvernørernes politiske magt. Senest er en række guvernører blevet ofret som syndebukke i politiske opgør, og nogle er endda røget i fængsel.

Takkede nej til post

Måske derfor takkede flere af Kremls foretrukne kandidater, herunder vicechefen for den russiske nationalgarde, Sergej Melikov, nej til posten som leder for den vigtige delrepublik Dagestan.

Derfor må partiet nu nøjes med stadigt mindre erfarne embedsmænd og viceministre på de vigtige poster som guvernører.

»En viceminister har et fagområde, men ved ingenting om politik og valg,« siger den politiske analytiker Tatjana Stanovaja.

De mange udskiftninger har befriet Putin-partiet for unødvendig lokal ballast forud for valget, men om de uerfarne afløsere bliver en gevinst i valgkampen er et åbent spørgsmål.

Samtidig er de omstridte eks-guvernører på ingen måde røget ud i kulden. De er i stedet flyttet til mere anonyme poster i partiet. Den skandaleombruste Andrej Turtjak skal være formand for det regerende partis centralkomité i Moskva.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland