KALININGRAD: Militærøvelser, mistillid og missilstrid præger forholdet mellem Rusland og de øvrige lande omkring Østersøen.

Men alt det forhindrer ikke, at Danmark og Rusland kan styrke samhandlen. Handel er nemlig et af de vigtigste midler til at nedtrappe den anspændte situation i området.

Sådan lyder budskabet fra Anton Alikhanov, guvernør i Ruslands vestligste region, Kaliningrad, der ligger bare 350 kilometer fra Bornholm.

Trods de anstrengte diplomatiske relationer planlægger han et handelsfremstød i Danmark for at lokke investeringer til den russiske Østersø-enklave, fortæller han.

»Det er problemet med militærfolk. De tror aldrig på modpartens gode hensigter. Jeg er ikke militærmand, men jeg er sikker på, at der ikke er noget problem med investeringsklimaet på grund af antallet af missiler på landjorden,« siger den 30-årige guvernør.

På Berlingskes rejse gennem grænselandet mellem NATOs østlige medlemmer og Rusland er vi nået til hovedbyen i den russiske Kaliningrad-region. Her tager unge russiske guvernør imod i sit overdådige hjørnekontor med dybe lænestole i hvidt læder og forgyldte udsmykninger.

Han opremser gerne tidligere danske investeringer i regionen inden for svineproduktion og transport. Og han sukker dybt, hvis man spørger ind til de storpolitiske spændinger i regionen. Sidste år sendte Rusland atomparate Iskander-missiler til Østersø-enklaven Kaliningrad, mens NATO-landene i år færdiggør udstationeringen af en bataljon i hver af de baltiske lande.

»Mit mål er at bringe nye investorer til Kaliningrad,« siger Anton Alikhanov.

Men er det det rigtige tidspunkt, når nabolande står og advarer mod voksende militarisering?

»Jeg tror ikke, at regeringen i København bekymrer sig om at investere i for eksempel Kina. Det er også meget militariseret,« siger guvernøren, der mener, at NATO har oprustet mere end Rusland i Østersøregionen.

Økonomi under pres

Der er ikke overraskende, at guvernøren - modsat de russiske generaler - har blikket stift rettet mod økonomien. Kaliningrad, der ligger kilet ind mellem EU-landene Litauen og Polen, har om nogen lidt under den diplomatiske krise siden Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014.

Gensidige sanktioner mellem EU og Rusland og den lavere rubelkurs har torpederet økonomien i en region, der traditionelt har levet af handel og forarbejdning af importede varer. Den hårde retorik gavner ikke nogen af parterne, lyder det fra den unge guvernør.

»Hvis der virkelig blev en konflikt her i regionen, så vil det være begyndelsen til noget langt større, der ville ende med, at vi alle sammen blev sprængt ud i rummet. Det tror jeg ikke, der er nogen, der ønsker,« siger Anton Alikhanov tørt.

Alikhanov blev udpeget til posten som fungerende guvernør af Vladimir Putin i oktober. Han har foreløbigt anslået en mere imødekommende linje end den forrige guvernør, der rask væk anklagede Vesten for at forberede et kup i Kaliningrad.

Med sine 30 år tilhører han også en anden generation. Han regnes for en loyal partisoldat, der kommer fra en stilling som afdelingsleder i det russiske industriministerium. Men for nyligt vakte det opsigt hele vejen til Moskva, da han på sin mountainbike slog et smut forbi en lokal demonstration mod korruption, der til dels var arrangeret af den Putin-kritiske opposition.

I dag slår han episoden hen som et tilfældigt møde.

»Jeg stoppede bare for at se, hvad de talte om. Så kom de over til mig, og vi talte sammen i 5-7 minutter. Det var ikke noget planlagt stop,« forsikrer han.

Mange i Kaliningrad har dog en mere åben holdning til de europæiske naboer end i mange andre dele af Rusland. En tredjedel af indbyggerne har aldrig besøgt resten af Rusland, mens grænsen til Polen ligger en times kørsel borte.

»Selvfølgelig ønsker unge forandring. Vi skal tættere på folk og lytte til deres ønsker,« siger Alikhanov.

Tak til Putin

Relationerne med naboerne er dog fortsat dybfrosne. Polen aflyste en aftale om visumfrihed med Kaliningrad sidste sommer. Og i januar måtte det tysk-russiske kulturhus i byen dreje nøglen om, efter det blev stemplet som en »udenlandske agent« af de russiske myndigheder. Samme skæbne overgik Nordisk Ministerråds kontor i Kaliningrad i 2015.

»Lige nu er det svært at sige, at Kaliningrad er en bro, for der er spændinger mellem Rusland og Europa. Men når de løser sig - og det håber jeg, at de gør snart - så er Kaliningrad et særområde for integration mellem Rusland og EU,« siger guvernøren.

Kan du også forstå, at folk i de baltiske lande er bekymrede for situationen i regionen?

Anton Alikhanov sukker dybt.

»Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg er en emotionel person, og jeg er glad for, at jeg ikke har med disse militære spørgsmål at gøre. Det har Vladimir Putin. Og vores naboer skal takke Gud for, at en sådan køligt tænkende person styrer alt dette,« siger han.

Samtidig vil de titusinder af soldater i Kaliningrad også fremover udgør en central del af regionens økonomi, siger han.

»De får en god løn, og de bruger alle deres penge her. De tager jo ikke til nabolandene,« siger han.