Marie Jedig: »Jeg oplevede for nylig en hjemløs, der fik et anfald midt på gaden. Der var ingen, der gjorde noget. Vi er blevet så bange og har vænnet os til at holde afstand«

Alt om mit København: Influencer Marie Jedig har været alle Københavns natklubber rundt, men hendes indre provinspige vil allerhelst have et godt glas vin med gode venner. Og så har hun en høne at plukke med københavnere, der ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv.

»Jeg er rigtig glad for Indre By. Det skyldes, at jeg har krudt i røven og godt kan lide at have mennesker omkring mig,« siger Marie Jedig, der har udsigt til Nørreport Station fra sin lejlighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg har kun boet her i syv år, men noget af det, der er gået op for mig, er, hvor lille og tæt en by, København faktisk er. Når man er provinsbarn og kommer hertil, har man en idé om, at storbylivet består af nye mennesker og nye oplevelser på hvert et gadehjørne. Men jeg synes faktisk, der er en langt større ro i København, end jeg havde forestillet mig.

Jeg har boet i Indre By længe og har fundet mine rutiner her. Jeg elsker at tage ned i Torvehallerne og gøre mine indkøb. Mange af mine venner bor og arbejder i området, så jeg ender med at rende ind i folk lige så ofte, som jeg gjorde hjemme i Holme-Olstrup. Det giver mig en følelse af nærvær og af at være en del af en stor landsby.

Det er en udvikling, jeg har mærket på egen krop ved at flytte hertil, og som kun bliver stærkere for hver dag. Og selvom der er så mange nye ting at tage sig til hele tiden, så er vi alligevel vanedyr nok til, at vi finder vores favoritsteder og holder os til dem. Det kan jeg egentlig godt lide, for de faste holdepunkter gør, at det hele ikke bliver lige så stort et cirkus, som det hurtigt kan blive at være i en storby.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest – og aldrig?

»Jeg bor nærmest lige ved siden af Statens Museum for Kunst. Der har jeg tilbragt virkelig meget tid, særligt lige da jeg flyttede til København og ikke havde et særligt stort netværk. Så gjorde jeg det, at jeg hver søndag tog pænt tøj på og musik i ørerne, og så gik jeg bare rundt der. Det blev ligesom min søndagsaktivitet, og så følte jeg mig ikke så alene. Jeg havde noget at stå op til om søndagen, som ellers godt kan være en lidt blå dag for mig.

Til gengæld går jeg sjældent i biografen. Det er sjovt, for det gjorde jeg meget tidligere. Jeg tror, det er, fordi der er så meget andet at lave. Det bliver ligesom ikke en stor nok oplevelse nu. Hvis jeg skal ud og lave noget, så skal jeg ud og mødes med mennesker, fordi byen indbyder så meget til fællesskab.«

Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?

»Noget, der altid slår mig, når jeg har været ude at rejse og kommer hjem igen, er, at her er så mørkt. Vi er ikke hjulpet godt på vej af vejret i alt andet end sommermånederne. Men det er ikke kun det, for det er også den sorte asfalt og de røde murstensbygninger. Det bliver på en eller anden måde meget dystert.

Uanset hvor man ellers tager hen i Europa, så er de bedre til at få lyset frem i byen. De har lyse sten, lyse bygninger og farver. Sydfrankrig er måske det bedste eksempel, men selv i Stockholm og Oslo, som vi klimamæssigt kan læne os lidt mere op ad, synes jeg, de er bedre til det.«

Da Marie Jedig flyttede til København og ikke kendte så mange, blev Statens Museum for Kunst hendes tilflugtssted hver søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …

»Jeg ville forsøge at skabe mere nærvær og mindre afstand mennesker imellem. Særligt efter denne her helt vanvittige nedlukningstilstand. Vi er blevet fortalt ad så mange omgange, at vi skal distancere os selv fra hinanden.

Jeg tror, at mange, der flytter til København, mig selv inklusive, oplever at få det sociale fællesskab gennem arbejde, studie eller fritidsaktiviteter. Det har vi så alt sammen manglet, og de, der er kommet til, må føle enorm ensomhed. Det er ikke det samme at holde et Zoom-møde som at mærke den fysiske tilstedeværelse af et andet menneske og få et knus.

I Danmark er vi gode til at irettesætte hinanden og fortælle hinanden, hvad vi bør gøre anderledes. Men vi er dårlige til at gribe ud efter dem, der ikke er vores allernærmeste. Jeg oplevede for nylig en hjemløs, der fik et anfald midt på gaden. Der var ingen, der gjorde noget. Vi er blevet så bange og har vænnet os til at holde afstand.

Som overborgmester ville jeg sørge for at lave en form for kampagne, der virkelig bandt os københavnere sammen. Når man bor så tæt, kan man godt komme til at føle rigtig stor ensomhed ved at se så mange mennesker hele tiden, men ikke føle sig forbundet til nogen.«

Hvor går du ud i København, når du skal spise?

»Vi har simpelthen så mange gode bud på fantastisk mad i København. Paradoksalt nok er vi rigtig gode til italiensk. Mangia er en favorit, som jeg ynder at besøge.«

Eller hvis du bare skal have en drink (eller flere)?

»Jeg synes, at Nebbiolo, en vinbar, som ligger her i Indre By, er en gemt lille perle. Jeg oplever faktisk tit, at der er plads, når jeg kommer derned, og det er ret vildt. Der er en autentisk italiensk vinbarstemning, og betjeningen ved virkelig noget om det, de serverer. Det er lækkert at føle, at man er på en lille ferie.

Jeg kan bedst lide at drikke vin. Jeg er en klassisk pige fra provinsen på det punkt. Jeg kan også godt lide at tage ud og danse og drikke cocktails – jeg har da været igennem alle københavnske klubber og taget min del af drinksene – men det er så svinedyrt i København, så nogle gange bliver pengene prioriteret lidt anderledes. Jeg vil hellere spise en god middag og drikke en god flaske vin og så tage hjem til nogle og drikke drinks.«

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Byens mange museer. Vi har alle de her kulturtilbud, der faktisk er til rimelig gode priser, og det er noget, jeg sætter meget pris på. Mit personlige yndlingssted er Nationalmuseet. Jeg plejer at tage derhen med min niece, som jeg er så heldig at have fast én gang om ugen.

Jeg elsker at være der, fordi jeg opdager nye ting, hver gang jeg er der. Man kan dykke ned i historierne og nørde en lille smule. Der er en ro og storslåethed i at dykke ned i historien, og så er der aldrig for mange besøgende.«

En perfekt lørdag ville for Marie Jedig foregå i selskab med hendes bedste venner på vinbaren Nebbiolo: »Jeg oplever, at københavnere er sjovere, når de har fået et glas vin.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Hvilke steder ville du vise en udenlandsk gæst?

»Jeg synes, Amager Strandpark er stærkt undervurderet. Selvom alle mine bedste venner bor i København, er det få af dem, der rent faktisk kommer derud. De klassiske turistattraktioner finder turisterne af sig selv. Strøget og Tivoli ved de, at de vil besøge, allerede inden de kommer.

Vi har virkelig nogle naturperler i byen. Særligt Amager Strandpark, fordi det er en forening af det vilde og utæmmede og det enormt kontrollerede byliv med høje bygninger og fine cafeer. Den kombination synes jeg er essentiel for København.«

Hvad ville du undgå at vise?

»Der er nogle områder, hvor det føles lidt, som om der ikke har været fokus på at gøre det så smukt, som det måske kunne have været. I Nordvest er der en lidt gold stemning, mens andre dele af København nærmest er små byer i byen. Jeg har egentlig selv været ret meget i Nordvest, for det ligger mange gode steder rundt omkring. Men det er, som om de ligger og gemmer sig, og der er hverken indbydende eller turistvenligt.«

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Det slår mig hver gang, jeg går tur rundt om søerne, hvor meget skrald der ligger og flyder. Det irriterer mig, for jeg ved, hvor meget der bliver gjort for at nudge os til at træffe de rigtige valg. Selv når det egentlig ser forholdsvist rent ud, så kommer man til enden af Østerbro, og så ligger der så meget – plastik, papir og øldåser, der nærmest er skyllet op.

Det er ærgerligt, at vi københavnere ikke føler, at vi har respekt nok for byen til lige at rydde op efter os selv. Det er særligt et problem, når vi får en tår over tørsten Så er det, som om der er noget fornuft, der lige ryger den anden vej.«