Krigen i Ukraine har en »kønnet slagside«: »Det hele er macho, og det hele ender i krig«

Krig er et af de steder, hvor forskellene på køn er allermest tydelig, og konflikten mellem Ukraine og Rusland er ingen undtagelse, mener museumsdirektør.

»Jeg synes, det er meget vigtigt at kigge på køn og machoidealer i den her krig, og hvordan mænd reagerer, når de bliver truet,« siger direktør hos KØN museum – Gender Museum Denmark. På billedet Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Krigen i Ukraine har hele verdens opmærksomhed.

I front står to mænd: Russiske Vladimir Putin og ukrainske Volodymyr Zelenskyj.

Samtidig har Ukraines præsident meddelt, at mænd skal blive i deres land og kæmpe mod russerne af den simple årsag, at de er mænd.

Det er altså ikke til at komme udenom, at flere af hovedpersonerne i den krig, der netop udspiller sig på ukrainsk jord, er af det mandlige køn.

Men spørgsmålet er, om krigen har en kønnet slagside?

Det mener Julie Rokkjær Birch, direktør hos KØN – Gender Museum Denmark.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten har hun problematiseret, »at vi har stadig ikke modeller for fred i samme grad, som vi har modeller for krig«, og det skyldes – ifølge Julie Rokkjær Birch – at »alt i en krig er macho«.

»Det, jeg peger på – og det er selvfølgelig også lidt provokerende – er, at hvis en mand er trængt op i en krog, eller at han føler, han er ved at miste noget, så handler han med vold,« siger hun med henvisning til Ruslands præsident.

Julie Rokkjær Birch er museumsdirektør på KØN – Gender Museum Denmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv).

Heltedyrkelsen

Ifølge museumsdirektøren er krig et af de steder, hvor forskellen på køn er allermest tydelig, og at det historisk set primært er mænd, som har ført krig. En pointe, som man også kan se under krigen i Ukraine, mener hun.

»Det er klart, at i en krig spiller alle en rolle – det gør kvinder og børn også. Jeg refererer til Zelenskyj og Putin, som er de der arketypiske dominansroller. Man har Mel Gibson, som er helten, og så har man den onde tyran, men det hele er macho, og det hele ender i krig,« siger hun.

Og modsat er det, når det kommer til kvindernes rolle.

»Det er primært gennem tidens løb kvinder, der har kæmpet for freden og kæmpet for, at deres sønner og mænd ikke skulle ud på slagmarken. Der er selvfølgelig undtagelser, men der er en helt klart hardcore-kategorisering, og også nu ser vi nogle stereotype opfattelser af for eksempel de to præsidenter.«

Selv fremhæver Julie Rokkjær Birch kvindefredsligaen, der blev stiftet i 1915, og som stadig er et rådgivende organ i FN, som et eksempel på, at kvinder har kæmpet for fred.

Men er det kun, når mænd er på magten, at en krig vil finde sted?

»Det kan godt være, det ville være sket, hvis det var en kvinde, der var ved magten,« siger hun og fortsætter:

»Der blev lavet et interessant kunstprojekt af Yael Bartana for nogle år siden, der hed »What if women ruled the world«. Jeg tror helt ærligt, at hvis man laver det tankeeksperiment, hvor selve systemet ikke er mandsdomineret, vil der være forskel. Det kan være noget så banalt, at mange kvinder har båret et barn i maven.«

Ifølge Julie Rokkjær Birch er »det vigtigt at forstå de psykologiske bevæggrunde«, når vi skal blive klogere på krigen:

»Og lige tænke over den der heltedyrkelse af Zelenskyj. Vi skal være klar over, at vi reproducerer den gamle fortælling om den onde tyran, som er en mand, overfor den gode helt, som også er en mand. Det er i virkeligheden ikke særlig konstruktivt, men en krigsdyrkelse.«

Det er ikke, fordi Julie Rokkjær Birch mener, der er noget galt med den ukrainske præsident, men derimod peger hun på, at heltedyrkelsen af ham udspringer af en »automatreaktion på en gammel heltefortælling«.

»Derfor kan det også være, at han bliver gjort lidt mere til en helt, end han måske reelt er.«

En klassisk manderolle

Hvis man har fulgt med i krigens udvikling, kan man se, at det ikke kun er mænd, som har kastet sig ind i kampen i Ukraine. Også kvinder har valgt at kæmpe mod Rusland, og senest har Marina Ovsjannikova, der var redaktør på Ruslands statskontrollerede Kanal 1, valgt at trodse det russiske regime ved at demonstrere på direkte tv.

Julie Rokkjær Birch fortæller, at de kvinder, der vælger at gå i krig, »går ind på det typiske maskuline domæne, og det er fedt, at de gør det«.

»De træder ind i en rolle, der typisk har været varetaget af mænd. For eksempel har soldater typisk været mænd, og det er interessant, at de kvinder træder ind på den måde, eller om de gør det anderledes end de mandlige soldater,« siger hun:

»Jeg tror, de træder ind i manderollen. Det er ligesom kvinder, der skal træde op gennem erhvervslivets mange trapper. Nogle agerer mere som de mænd, de står ved siden af, fordi de simpelthen er i mindretal. Men jo mere kønsbalance, der er i for eksempel forsvar, jo mere vil kvinder også påvirke dette forsvar, og det tror jeg er en god ting.«

Er det negativt?

»Det er en metode, og kvinder har typisk skulle balancere rigtig meget. Man skal jo heller ikke blive for maskulin, så er man dømt ude, men man skal heller ikke være for feminin. Og min pointe er bare, at det er kvinderne, der opererer på mændenes domæne, fordi manden stadig dominerer mange steder i samfundet.«

»Kvinder har typisk talt for fred«

For Julie Rokkjær Birch er det vigtigt at sige, at det ikke er en kritik af mænd, hun rejser, men derimod en analyse af, hvordan det »kønnede« spiller en rolle, når vi skal forstå krigen.

»Jeg ser køn i alting, så hver gang der sker noget, er det min pligt at pege på, hvad køn betyder i en sammenhæng, og jeg synes, det er vigtigt og givende at kigge på køn og machoidealer i den her krig, for det afspejler også hierarkiet mellem kvinder og mænd generelt.«

Er det ikke muligt, at det bare dig, der har det her old school-blik på det?

»Det er muligt, men det er min analyse, og jeg trækker på historiske fortællinger.«

Hvad er det, du vil opnå med din analyse?

»At det bliver synligt, hvordan krig har en kønnet slagside, og at krigen viser, at der er hierarki mellem kvinder og mænd. Kvinder har typisk talt for fred, men det er bare ikke noget, vi opererer særlig meget i, fordi magten har ligget – og stadig ligger – hos mænd. Der er stadig ikke modeller for fred i samme grad, som der er modeller for krig.«

»Det er det, der er pointen,« siger Julie Rokkjær Birch.