Kreativ direktør om Radio Louds nye kurs: »Er det koldt? Ja. Er det kynisk? Ja. Driver Berlingske en forretning? Ja.«

I hvert af de fire år, Radio Loud har fået sendetilladelse, modtager DAB-radioen 65 millioner kroner fra staten. Derfor er det »fuldstændig konkurrenceforvridende«, hvis det lykkes medejeren Berlingske Media at få nye visioner om flere aktier og ny strategi igennem, mener Le Gammeltoft fra Heartbeats. Andre aktører bakker op om kritikken.

Allerede i 2020, da Berlingske Media købte sig ind i Radio Loud og dermed fik 40 procent ejerskab af radiokanalen, rystede stifter og direktør for Heartbeats.dk Le Gammeltoft på hovedet. Nu ryster hun på hovedet over de nye visioner fra koncernen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Zetland, Podimo og Heartbeats havde i forvejen en del til fælles: De er alle relativt nye medier, og de har alle tre lydproduktion som en del af kerneforretningen. Nok et forhold kan nu føjes til listen:

En fælles modstand mod de bebudede forandringer i ejerkredsen og i indholdet på radiostationen Radio Loud.

Deres kritik kommer, efter at Berlingske Media torsdag annoncerede, at mediehuset har i sinde at øge sin ejerandel i selskabet bag Radio Loud, Kulturradio Danmark, så koncernen, der i dag ejer 40 procent af den udskældte DAB-kanal, i fremtiden kommer til at eje 91 procent.

Samtidig bebudede koncernchef Anders Krab-Johansen en ny retning for Loud: Alle sejl skal sættes til for at skabe et digitalt lydunivers, mens navnet skal ændres til 24syv.

Ændringerne i ejerforholdene vil kræve godkendelse fra Radio- og tv-nævnet, som senest har rettet hård kritik mod Loud for ikke at leve op til sine public service-forpligtelser, mens nævnet også har taget stilling til en række dispensationsansøgninger fra radiokanalen, hvoraf flere er blevet afvist.

Såfremt Radio- og tv-nævnet godkender, at Berlingske Media øger sin ejerandel, vil dette dog være decideret konkurrenceforvridende, lyder det samstemmende fra Zetland, Podimo og Heartbeats. De hæfter sig sammenfattende ved, at Berlingske Media dermed de kommende to og et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.

»At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende,« siger Le Gammeltoft, der er stifter af og kreativ direktør i Heartbeats.

Hos Zetland kastede direktør Tav Klitgaard sig over tasterne og skrev en længere tråd på Twitter, da han hørte om Berlingske Medias nye planer. Uanset hvilke ejere der står bag skiftet, vil det være unfair konkurrence, skønner han.

»Men Berlingske Media er helt udtalte om gerne at ville ind på lydmarkedet, og det er rigtig svært at konkurrere i en situation, hvor dét bliver betalt af skatteyderne. Vi har bevist sammen med blandt andre Podimo, at det godt kan lade sig gøre uden,« siger han.

»At pengene i det oprindelige udbud var øremærket til en DAB-kanal, gjorde, at det ikke var samme konkurrence. Det kan ikke have været meningen, at det her skulle ske.«

Det oprindelige udbud til DAB-kanalen blev tilbage i 2019 – og til de flestes overraskelse – vundet af et sammensurium af lokale radiokanaler, der havde teamet op med en række kulturinstitutioner, heriblandt Nationalmuseet og Roskilde Festival, og præsenteret en ambition om en ungdomsradiokanal, som altså skulle sendes på DAB.

Selvom de vandt udbuddet, tabte de hurtigt i mødet med virkeligheden, hvor lytterne udeblev. I oktober 2020 blev Berlingske Media indlemmet i ejerkredsen med en ejerandel på 40 procent.

Og den andel vil man nu altså gerne øge til lidt mere end 90 procent.

Anders Krab-Johansen har ikke ønsket at stille op til interview. Over for Weekendavisen sagde han dog torsdag, at »Berlingske Media har en åbenlys kommerciel interesse i at udvikle lyduniverser og podcasts«.

Podimo: Der er en »nem måde« at løse det på

Markedet for lydmedier – især podcasts – er et marked, der fungerer godt, mener iværksætter Morten Strunge, der er en af stifterne bag podcastmediet Podimo.

»Men her er der rigtig meget, der peger på, at man gerne vil lave en forretning med podcast. Dermed får man 65 millioner om året til at drive en podcastfabrik eller lydfabrik og udvikle stærke formater, som kan vokse sig store og stå på egne ben. Når licensperioden ophører, kan man trække dem hen i en privat, kommerciel forretning,« siger han.

Men, siger Morten Strunge, der er en nem måde at løse det på:

Radio- og tv-nævnet må skrive ind i aftalen, at de aktiver, der opbygges af Radio Loud for skattekroner – for eksempel de podcasts, der potentielt kan blive meget populære – kan købes af højestbydende, når sendetilladelsen og finansieringen ophører.

»Nævnet bør stå fast på udbudsaftalen, for det var en ungdomsradio, man ville have. Hvis man så vil opbygge aktiver for vores skattekroner, bør man også prøve at få så meget for dem som muligt på det frie marked. Dermed får man også testet hensigten med, hvad Berlingske Media vil med Loud. Hvis de vil drive kanalen, som aftalen er nu, vil de ikke have noget imod den aftale.«

Det er essentielt, at både Radio- og tv-nævnet og politikerne forstår, hvad det vil have af konsekvenser for markedet, hvis den nye strategi får liv, lyder det fra de tre medie- og lydudbydere.

»Der var rigtig mange andre, der gerne ville have søgt, hvis det havde været tilladt at ændre ejer, fokus, målgruppe, formater – det er slet ikke det, man forbinder med at få penge tildelt på den måde. Så måtte Berlingske Media have søgt det udbud. Det er, undskyld mig, at tage kæmpe, tykt, fucking pis på os alle sammen,« siger Le Gammeltoft, der appellerer til, at både nævnet og politikerne tager sig »gevaldig sammen«.

De skal holde fast i det udbud, der blev udsendt, eller lade pengene komme i nyt udbud på lige vilkår, mener hun.

Tav Klitgaard siger:

»Man kan ikke klandre Berlingske. Politikerne ville have en DAB-kanal for unge, og man har indset for sent, at det kan man ikke få. Nu er det vigtigt, at politikerne og nævnet forstår, hvad det risikerer at betyde for os og for resten af markedet, hvis de får lov at ændre strategien.«

»Er det koldt? Ja. Er det kynisk? Ja. Men driver Berlingske en forretning? Ja,« lyder det fra Le Gammeltoft.

Radio- og tv-nævnet udtaler sig af princip ikke om sager, der endnu ikke er blevet afgjort. Spørgsmålet om de bebudede forandringer i ejerkredsen vil blive drøftet på et møde i nævnet 4. november.