Det lærte vi af »Alene i vildmarken« – og sådan bliver konceptet endnu bedre

»Alene i vildmarken« er gaven, der bliver ved med at give. Nu er sæsonen slut, og jeg har set samtlige afsnit med skadefryd, denne forbudte glæde. For hvor dum kan man være, sådan at gamble med sit forhold i et udskidt hjørne af Norge. At være frivilligt alene i vildmarken er et tosset koncept – at være to om vanviddet er selvsagt værre.

Selvfølgelig vandt de, de to venner fra Jylland, som til sidst erklærede hinanden deres betingelsesløse kærlighed, dog uden at det blev til »Brokeback Mountain«. Anne Sophia Hermansen gennemgår, hvad vi lærte om væsentlige ting i livet af femte sæson af »Alene i vildmarken«. Hun kommer også med et bud på en konceptudvikling, så næste sæson kan være med folketingspolitikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown

Da DR annoncerede, at den nye sæson af »Alene i vildmarken« var for par, tænkte jeg: vidunderligt. Helvede er jo de andre, ikke mindst når det regner ned i soveposen, og man kun har fanget én fisk på tre dage. Så begynder sulten at gnave, og den gnaver dybt i dyder som tålmodighed, overbærenhed og rummelighed, hvilket kan bringe enhver relation i fare. Jeg så derfor frem til masser af drama i vildmarken.

Nu er sæsonen slut, og det har været en herlig omgang. Jeg har set rørende eksempler på kærlighed og venskab, men jeg har også lært, hvorfor vi aldrig bliver en stormagt. Og jeg forstår, hvorfor vi engang kun var i stand til at opføre primitive stendysser, mens man andre steder i verden byggede avancerede pyramider og templer.

»Hvordan ville Mette Frederiksen og Pernille Vermund klare sig i vildmarken? Formentlig rimelig badass. De ville ride på bjørne og fange hvaler, alene med tankens kraft.«


Her er fem ting, vi lærte af den femte og foreløbig bedste sæson.

1. Morgenurin smager af urtete, indtil det slår igen og smager af det, det er: affaldsstoffer. Camilla drak det alligevel dagligt. »Jeg er gift med en morgenurindranker,« konstaterede hustruen Martha, som også så til, mens Camilla inhalerede lugten af trusser, der ikke er blevet skiftet i mindst to uger, og senere nedkom med en lort, der blev beundret som en baby. Mens andre måske havde bedt om en skilsmisse og en tur med speedbåden, forblev Martha i vildmarken med Camilla. True love. I tykt og tyndt. Medgang og morgenurin. Assisteret af mindst tre velvoksne, snittede dildoer.

Et helt program med disse damer, og jeg siger bare tak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

2. Hvis din ægtefælle er vant til, at du laver alt derhjemme, forventer vedkommende det også, når I er ude. Mens Patrick okser rundt, ligger Danielle og luner sig i soveposen. Hun beskriver sig selv som en bypige og har flotte, lange negle, som godt kan vikle sig ind i fiskegarnet, og derfor overlader hun fiskeriet til Patrick. Det betyder også, at da han kommer hjem efter en lang vandring på 96 timer(!), er der ikke noget mad. Pyt, man bliver alligevel ikke sulten af at forcere floder og bestige bjerge.

Principielt kunne Danielle godt – ligesom Lars Løkke i »Over Atlanten« – have taget fem kilo på, mens alle andre tabte sig. Hvis ikke voksenbabyprinsessen var blevet kold om fusserne, havde Patrick stadig levet i den norske vildmark, og sæson fem var aldrig endt.

3. Naturen ser dejlig og romantisk ud, når man cykler langs en kornmark eller går gennem en bøgeskov i maj. Men den er i virkeligheden ikke særlig dejlig. Den er ond og kedelig. Det regner, det er koldt, dagene er lange, der er ingen fisk, og der er en grund til, at folk byggede stendysser i stenalderen; de røvkedede sig. Samtidig var de så udmattede, at de ikke orkede at få dem til at se flotte ud. Vi ser, hvordan de danske deltagere bygger faldefærdige hytter og ridser deres navne med børneskrift, og vi indser, hvorfor kulturer i varme lande historisk har været os overlegne.

4. Og når vi ser på Gedde og Don, der vil hjem allerede på førstedagen, forstår vi, at det med vikingerne er virkelig længe siden.

5. I de andre sæsoner har deltagerne rullet civilisationsprocessen tilbage, efterhånden som de havde tilbragt mange dage i vildmarken. Efter 15 dage begyndte de at hyle mod fuldmånen, slå sig selv i brystet og lave abelyde. Det så vi ikke i denne sæson. Her var deltagerne kun alene i begyndelsen og dernæst sammen om fejlslagen fiskefangst, manglende hygiejne, dårligt vejr og dårlig ånde. Måske er helvede alligevel ikke de andre. Den største trussel er ens eget kedelige selskab.

Og til sidst: Når vi er i gang med at eksperimentere med konceptet, kunne man så ikke lave en udgave for politikere? Hvordan ville Mette Frederiksen og Pernille Vermund klare sig i vildmarken? Formentlig rimelig badass. De ville ride på bjørne og fange hvaler, alene med tankens kraft.

Det kunne også være interessant at se, hvordan de to soldater Jakob Ellemann-Jensen og Marcus Knuth ville reagere, hvis de fik at vide, at Inger Støjberg og Lars Løkke boede lige ovre på den anden side i en kæmpe hytte med indlagt varme og tre serveringer dagligt, tilberedt af tv-kokken Umut. På et wildcard kunne Helge Adam Møller få comeback i vildmarken. Eneste minus er dog, at den ville overgive sig før ham.

I snupper bare ideen, DR. Jeg glæder mig til næste sæson af »Alene i vildmarken«.