Luigi Cornaro var en venetiansk adelsmand, der en dag følte sig gammel og oppustet. Han var lige fyldt 40 år og havde levet et liv med overdådige måltider og ubehersket alkoholindtag. Han besluttede sig for at omlægge sin kost, og omlægningen var så stor en succes, at Cornaro endte med at blive et sted mellem 98 og 102 år (der er uklarhed om hans fødselsår). Cornaro levede under renæssancen, og her var gennemsnitsalderen ikke langt over 35, så han evnede altså at leve næsten tre gange så længe som de fleste andre. Hvordan gjorde han det? Svaret får man i Nicklas Brendborgs blændende bog »Gopler ældes baglæns. Videnskabens svar på et længere liv«.
En del af svaret vil jeg dog gerne løfte sløret for her. Cornaro besluttede sig for at indtage kun 350 gram føde dagligt og alene 414 ml vin. Det beskedne indtag af alkohol inspirerede ham til at skrive »Discorso sulla vita sobria«, tanker om et ædru liv, og selvom Sundhedsstyrelsen nok ikke vil være enig med ham i, at en halv flaske vin dagligt er udtryk for mådehold, tjener Cornaros liv alligevel til inspiration, og han eksperimenterede med sin kost langt ind i alderdommen.
Nicklas Brendborg beskriver med vellyst den type historier, som har det med at gå under betegnelsen anekdotisk bevisførelse, men han fortaber sig ikke i dem, han parrer tværtimod fortællingerne med hardcore videnskab. Af og til kan kapitlerne tangere det nørdede, men Brendborg formidler sit stof med dyb indsigt og noget så fint som ufortyndet glæde ved viden.
Indsigterne står i kø, efterhånden som kapitlerne behandler åreladning, vedholden faste og endda tandtråd som en del af vejen til et længere liv. Med høflige forbehold, for der findes ingen quick fixes. Og hvis vi lige kort skal dvæle ved den del, der har med tandtråd at gøre, så handler det om, at der i tandkødet findes bakterier, herunder paradentose-bakterier, der kan føre til en større risiko for hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers.
Ensomhed forkorter dit liv
Men ligesom der findes måder at forlænge livet på, findes der også måder at forkorte det på, og den store synder er ikke et hæmningsløst indtag af kød, alkohol, tobak eller mangel på motion. Det er ensomheden. I et meget smukt kapitel til sidst beskriver Brendborg, hvorfor ensomhed er værre end alt andet, du udsætter din krop for, og hvorfor vi skal tage alvorligt, at vi er sociale dyr. »Den mening og pligt, man føler ved at være der for andre og ved at dele sit liv med mennesker, man holder af, er i virkeligheden et af de bedste antiagingtricks, der findes,« understreger han.
Det er værd at hæfte sig ved, at forfatteren kun er 25 år gammel og er en af landets superstudenter med 30 12-taller. Nu er han også forfatter til en af årets formentlig bedste bøger. Læs den og træd ind en verden af gopler, der ældes baglæns og hummere, som stort set ikke ældes, grønlandshajer på næsten 500 år og nøgenrotter, som ved, hvordan de undgår kræft. Og tænk på, hvad der sker, hvis vi en dag knækker aldringens kode. Det sidste er ikke denne bogs anliggende, men måske et ærinde for den næste bog – en filosofisk undersøgelse af det evige liv. Menneskets ældste drøm. Næst efter den at være elsket.
Gopler ældes baglæns. Videnskabens svar på et længere liv
Forfatter: Nicklas Brendborg. Forlag: Grønningen 1. Sider: 325 sider. Pris: 300 kroner.
