Annonce
Annonce

Vigtigt at kunne stole på samarbejdspartneren

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Når du skal i gang med outsourcing er det vigtigt at din partner forstår din forretning, og kan følge med i it-udviklingen på dit område

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Ekspertpanel: Kom i gang med It outsourcing


Morten Klank, CEO, HostNORDIC
Det går stærkt på it-området, og det er en af de væsentlige årsager til at virksomheder skal overveje outsourcing. Udviklingen indenfor nye værktøjer og muligheder til at optimere arbejdsgangene går så hurtigt, at det kan være svært for virksomhederne at følge med.

»Et eksempel er f.eks. Skype som mange virksomheder bruger i dag. Nu indfører Microsoft så Teams, men hvad er lige forskellen på Teams, Sharepoint og Skype? Hvis du er advokat, hvordan skal du så kunne følge med her? Du bør bruge din energi på at følge med i, hvad der sker inden for din egen branche,« pointerer Morten Klank, CEO hos hostNORDIC.

Af den årsag er det vigtigt at finde en partner der kender dit arbejdsområde, så de kan fungere som en betroet rådgiver og orientere om, når der sker noget væsentligt omkring it, der berører virksomheden.

»Der er stor forskel på om du er Advokat, revisor eller arbejder inden for sundhedsområdet. De krav som lovgivningen stiller til forskellige virksomhedstyper kan svinge rigtig meget. Outsourcingpartneren skal kende de regler og kunne rådgive deres kunder så de overholder de krav der stilles til deres it,« pointerer Morten Klank. Derudover er det vigtigt at sikre sig, at der foreligger en it-revision af outsourcingpartneren.

»Den sikrer at det vi lover at gøre, f.eks. med en Service Level Agreement, SLA, også er det vi rent faktisk gør,« siger Morten Klank.

Han slutter af med at give tre gode råd når virksomheden skal vælge outsourcingpartner:
1) Vælg en outsourcingpartner der har erfaring inden for din vertikal
2) Tag partneren med i din strategi, se dem ikke kun som en leverandør
3) Husk på, hvor dyrt det er når IT ikke virker. Outsourcing fjerner den bekymring.

 


 


Finn Vagner, Administrerende direktør, Netgroup
Når en virksomhed outsourcer sine it-systemer, handler det i høj grad om tryghed og stabilitet i driften af de forretningskritiske it-systemer. Har man en it-afdeling med 5-10-20 medarbejdere, er specialkompetencerne som regel bredt ud over hele teamet. Men hvad med den dag, hvor en eller to it-medarbejdere forlader virksomheden? Eller medarbejderne skal på ferie? Så står organisationen og mangler lige præcis de kompetencer.

Derfor kan topledelsen træffe den strategiske beslutning om at outsource it-afdelingen, eftersom virksomheden ikke skal bekymre sig om at miste medarbejdere. For det er it-leverandørens ansvar at sikre kontinuerlig drift.

It-leverandører har typisk flere medarbejdere med de samme specialkompetencer, som servicerer flere forskellige kunder om dagen. Dermed er den enkelte kunde mindre sårbar, fordi man altid har adgang til de rette kompetencer gennem leverandøren, der samtidig kan sikre lavere omkostninger. Fordi leverandørens medarbejdere arbejder med flere kunder, udnyttes tiden bedre, end hvis medarbejderen sad i kundens egen it-afdeling, hvor der ikke altid er opgaver.

Overvejer toplederen i mellemstore virksomheder at outsource, bør han være forsigtig med at købe standardløsninger hos store, globale aktører, fordi mellemstore virksomheder i Danmark ikke har størrelsen til, at man står forrest i køen, når der opstår driftsproblemer. Man bør også være opmærksom på leverandørens grad af fleksibilitet, så man ikke betaler for diskplads eller servere, der ikke udnyttes.

Køber den mellemstore virksomhed tjenesterne i Danmark, vil man have en tilpas størrelse til, at ens leverandør prioriterer én højt, når der opstår problemer, eller hvis ens virksomhed har behov for en fleksibel løsning.

Sikkerhedsniveauet hører også med til de strategiske overvejelser, topledelsen bør gøre sig ved outsourcing. En ting er løsninger, men de kræver også et lag af sikkerhed, som passer til virksomhedens behov. It-leverandøren bør derfor kunne rådgive organisationen omkring behovet for sikkerhed, ligesom leverandøren løbende kan opdatere kundens it-sikkerhed med de seneste foranstaltninger, så man kan drive sin virksomhed i ro og mag.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her