Det er mere end 10 år siden, at topledere i danske virksomheder begyndte at tale om purposeledelse som den nye managementdisciplin. Bag det begreb ligger ideen om at drive en virksomhed for et større formål end ren og skær profit, og det har for længst overtaget for værdibaseret ledelse, der gik sin sejrsgang fra 90’erne og godt ind i 00’erne. Dengang skulle virksomhederne finde ind til deres værdisæt og en vision, men i dag har det måttet vige for noget større.
Ifølge Majken Schultz, professor på Institut for Organisation på CBS, kræver purposeledelse nemlig, at virksomheder ser udover deres egen næsetip og i større udstrækning forholder sig til deres rolle i verden.
”Værdibaseret ledelse er meget internt rettet, hvorimod purposeledelse går ud over virksomhedens egne grænser. Her forholder man sig til sit ’bigger why’. Hvorfor er vi her? Hvad er virksomheden skabt af? Det lægger op til et større formål, for det motiverer ikke unge mennesker i dag kun at have glade kunder og tjene penge til virksomheden”, siger Majken Schultz, som har fulgt flere store danske virksomheders udvikling på området.
Ikke et nyt paradigme
Men selvom ganske mange virksomheder bryster sig af at lede forretningen og medarbejderne med et større formål, så er det et fåtal, der mestrer det, lyder det fra managementkonsulent Christian Ørsted, der i mere end 20 år har rådgivet store virksomheder og offentlige myndigheder. Han er forfatter til bestsellerbogen »Livsfarlig Ledelse«, der netop sætter ord på nogle af de problematikker, som purpose-ledelse fører med sig, når det forbliver tomme ord. Men først understreger han, at tanken ikke er ny.
”Ingen kunder stiller sig op i køen til en isbod, fordi den har til formål at tjene penge. De stiller sig i køen hos boden, der har til formål at lave god is. Derfor er det muligt at tjene penge. Purpose har derfor altid været en del af virksomheder, og vi tjener penge som resultat af vores formål. I dag skal der en større social ansvarlighed til for at gøre kunder og aktionærer glade, men der er kun tale om purposeledelse, hvis virksomhederne er villige til at følge deres purpose, selv når det koster dem”, siger Christian Ørsted.
Han mener, at nogle virksomheder hævder at drive forretningen med et større formål, samtidig med at de primært presser for kortsigtede resultater, og det er her filmen knækker. På medarbejderniveau bliver det ifølge Christian Ørsted tydeligt, når virksomheder motiverer medarbejderne med en fælles retning, men måler dem på om virksomheden har vækst.
”I det tilfælde er purpose bare en måde at motivere og engagere medarbejdere på og et markedsføringstrick for at lokke kunder til. Når man har sagt A, må man også sige B, og det ser vi ikke særlig meget af.”, lyder det fra Christian Ørsted, der fremhæver den svenske virksomhed Volvo som det gode eksempel. I 1959 opfandt ingeniøren Nils Bohlin den sikkerhedssele, vi kender i dag, og Volvo valgte at opgive patentet for at redde menneskeliv i hele verden og satte på den måde sikkerhed over profit.
Vigtigt på tværs af funktioner
At formålserklæringen får lov at leve sit eget liv afkoblet fra virksomhedens strategi, beskriver Majken Schultz også som hovedfaldgruppen ved disciplinen. Hun har studeret Carlsbergs udvikling på området fra 2000 frem til 2017 og har tydeligt set, hvad det betyder, når virksomheden har formået at lede med purpose.
”I perioden frem mod 2017, hvor man var mere opmærksom på at koble purpose og strategi i Carlsberg, øgede det motivationen og troværdigheden blandt medarbejderne. Omvendt har det virket modsatrettet i de perioder, hvor purpose og strategi har været mere løst knyttet til hinanden. Det skaber troværdighedsproblemer. Ligesom man taler om virksomheder, der bedriver green washing, så kan man også tale om purpose washing”, forklarer Majken Schultz.
Hun bemærker, at hendes studier har vist den positive virkning af vellykket purposeledelse på tværs af organisationers medarbejdergrupper fra ufaglærte til akademikere samt hos medarbejdere, hvis funktion ikke umiddelbart har en lige linje til virksomhedens kerneforretning.
”Ledelsens opgave er at tage de konkrete handlinger og sætte dem i relation til virksomhedens purpose. Carlsbergs snap packs, hvor en sixpack bliver holdt sammen af en lille klat lim i stedet for plastik, er et glimrende eksempel på et projekt, der for alvor bliver stort, når ledelsen viser, at det er en del af fortællingen om virksomhedens purpose.”, mener Majken Schultz.
Skifte til bæredygtig ledelse
Christian Ørsted fremhæver også, at virksomhederne skal sætte handling bag ordene og ikke kun fortælle, hvad de vil gøre, men hvordan de vil gøre det, for ellers er der blot tale om dækningsløse checks, mener han.
Han ser et snarligt skifte over mod paradigmet bæredygtig ledelse, hvor virksomheder for alvor vil begynde at fokusere på deres vedvarende bidrag til samfundets problemer og skabe en bedre forbindelse mellem medarbejdernes ansvar og indflydelse på virksomhedens rolle i verden.
”Vi vil holde op med at tale om purpose, for der har som sagt altid været et formål med at drive virksomhed. Vi skal til at kvalificere, hvad vi vil med det formål og begynde at tale om, hvordan det er bæredygtigt, mener han.
Majken Schultz understreger, at dagsordenen om bæredygtighed fylder meget, og det har været med til at påvirke virksomheder til at tænke længere end bare få år ud i fremtiden, ligesom mange små- og mellemstore virksomheder også er begyndt at beskæftige sig med deres plads i verden.
”Udviklingen på dette område har været 15 år undervejs, og den er kun blevet forstærket af FN’s 17 verdensmål samt af alvoren af de udfordringer, vi står overfor som samfund. Det er ikke noget, der forsvinder foreløbigt.”, siger hun.
