Ti år efter nødpakken: Kan aktiefesten fortsætte efter 200 pct. opsving?

Det gigantiske opkøbsprogram i USA var med til at »afværge en dybere krise«, men nu – ti år efter at finanskrisen begyndte – er aktiemarkeder stærke nok til at undvære nødpakken, siger markedsstrateger.

Den daværende amerikanske centralbankchef Ben Bernanke blev verdenskendt for sin massive hjælpepakke i starten af finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chip Somodevilla/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

De seneste ti år har mere eller mindre været en lang fest på de amerikanske aktiemarkeder, og der er især én aktør at takke: den amerikanske centralbank og dens beslutning om at iværksætte verdenshistoriens største stimulusprogram.

Redningspakken, det såkaldte QE-program, der først så dagens lys i november 2008 i kølvandet på Lehman Brothers' kollaps, blev vedtaget i et forsøg på at sætte skub i finanssystemet og økonomien, under hvad der var ved at udfolde sig til en historisk finanskrise. Den daværende chef for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, blev verdenskendt for hjælpepakken.

På tiåret for opkøbsprogrammet i USA er centralbanken imidlertid stoppet med at pumpe penge ud på finansmarkederne og er i stedet begyndt at stramme pengepolitikken. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt aktiefesten kan fortsætte uden den ekstra likviditet. Den seneste tids tumult på aktiemarkedet har yderligere bragt den bekymring i forgrunden, men Craig Erlam, seniormarkedsanalytiker hos handelshuset Oanda, forklarer, at markederne de seneste år har været stærke nok til at stå på egne ben.

»Som tiden er gået, er aktiemarkedernes afhængighed af QE blevet mindre og mindre, og vi har set, at økonomien og senest skattereformen i USA spiller en større rolle,« siger han.

»Det betyder ikke, at den enorme mængde penge fra centralbanken ikke stadig er en faktor, men efterhånden som de bliver trukket ud af markedet, vil økonomien tage over som drivkraft. Aktierne vil mere korrekt afspejle de grundlæggende styrker og svagheder, i stedet for hvor mange penge der bliver pumpet ind i systemet,« tilføjer Craig Erlam.

Det store opkøbsprogram er blevet både lovprist og mødt med skarp kritik, men en ting er de fleste enige om: De mange tusinde milliarder dollar, opkøbsprogrammet pumpede ud på de finansielle markeder, var med til at stabilisere et aktiemarked, der var tæt på kollaps.

»QE lagde fundamentet for det globale aktieopsving i 2009, understøttede det og hjalp med at genoprette tilliden i markedet. Jeg synes ikke, det skal kritiseres for at opmuntre investorer til at være for risikovillige. Det gjorde, hvad det var blevet sat i verden for at gøre som en nødforanstaltning – det afværgede en dybere krise,« siger Chris Beauchamp, chefanalytiker hos handelsplatformen IG i London.

200 pct. aktieoptur

Da finanskrisen begyndte at udfolde sig i 2008, gik aktiemarkederne verden over i blodrødt. Det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks faldt 39 pct. i hele 2008, hvilket markerede benchmarkets dårligste år nogensinde. I Danmark skred C20-indekset 47 pct.

Men efter saltvandsindsprøjtningen fra centralbanken i USA begyndte aktierne at få ro på og fandt en bund i januar 2009. Og derfra gik det stærkt. Det første år med den lempelige pengepolitik susede S&P 500 24 pct. op og er siden november 2008 steget med over 200 pct. Det svarer til, at 10.000 kroner investeret for ti år siden nu ville være 30.000 kroner værd.

Også de europæiske aktier fik fart på og klatrede 28 pct. det første år og er oppe på godt 75 pct. i alt siden starten på opkøbsprogrammet. Europæiske aktier har de seneste år bakset med nogle lokale problemer, som ikke er smittet af på USA, som for eksempel Brexit, aftagende vækst og politisk uro i Sydeuropa.