Klumme: Nu er verdens største hedgefondfyrste nervøs – og han køber guld

Ray Dalio – chef for verdens største hedgefond – siger, finansmarkedet står over for et paradigmeskift, der vil markere slutningen på ti års aktieoptur. Han tror heller ikke på kontanter og obligationer, så derfor hopper han over i guld.

Guld er ved at blive populært igen som investeringsobjekt. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Finansmarkedet er i øjeblikket fanget i midten af et tovtrækkeri mellem to magtfulde modpoler.

I den ene ende står centralbankerne og lover lavere renter for at holde hånden under økonomien og hjælpe aktierne til at fortsætte deres tiårige opsving. I den anden står en stadigt voksende gruppe af storinvestorer og strateger og advarer om, at end ikke rekordlave renter og andre støtteprogrammer kan forhindre en forestående aktienedtur – måske allerede inden for de kommende par måneder.

Indtil videre har aktierne lagt sig op af centralbankerne, og trods Trumps trussel om mere straftold på Kina og lave væksttal fra selvsamme Kina, har markedet i USA i denne uge holdt sig tæt på rekordniveauet. Danske aktier har også haft en fin uge, og eliteindekset C25 er steget knap 0,5 pct.

Men ifølge Ray Dalio – der i denne uge har sluttet sig til koret af aktiepessimister – er der snart et paradigmeskifte på vej i markedet, der vil markere slutningen på det store aktieopsving. Dalio er interessant, fordi han er chef og grundlægger af verdens største hedgefond Bridgewater Associates, der forvalter cirka 125 mia. dollar – eller 830 mia. kroner. Det har givet ham en vis autoritet, når det kommer til at kommentere finansmarkedet og verdensøkonomien.

Dalio argumenterer i et LinkedIn-opslag, at det netop er centralbankernes aggressive lempelsespolitik, der har skabt dette forestående paradigmeskifte, fordi de lave renter og store opkøbsprogrammer har presset investorerne til at tage større chancer i aktier og andre risikobetonede investeringer. Men på et tidspunkt vil det hele eksplodere i hovedet på investorerne, og risikable aktiver som aktier vil give et forsvindende lille afkast.

Det er så derefter, at vi ifølge Dalio kommer ind i det nye paradigme og lægger ti års centralbankdrevet aktieoptur bag os. Det vil uheldigvis falde sammen med større interne konflikter i de forskellige økonomier – primært mellem socialister og kapitalister – og det gør det farligt at have alle ens penge i kontanter og obligationer.

Der er derfor kun én udvej: Guld. Dalio siger, at det både vil være »risikoreducerende og afkastforbedrende« at købe sig ind i det flotte metal. Og han er ikke alene om det. Den legendariske investor Paul Tudor har netop også sagt, at hans favoritinvestering for de næste 12 til 24 måneder er guld. Guldprisen er steget 1,6 pct. i denne uge til 1.438 dollar pr. ounce.

Men før det store paradigmeskifte rammer, er der en anden væsentligt ting, der kan afspore opsvinget på den korte bane: regnskabssæsonen. Jeps, det er allerede den tid i kvartalet igen.

Vi har allerede i denne uge fået de første vigtige beretninger, blandt andre fra Nordea og Danske Bank, der begge bekræftede at bankbranchen er under pres. Overraskende nok steg Danske Bank-aktien en anelse efter regnskabet, men det var primært, fordi de dårlige nyheder blev indregnet efter nedjusteringen i sidste uge.

Selskab Kurs Ændr. %

Faktisk har vi fået fire store nedjusteringer – fra Chr. Hansen, Novozymes, Danske Bank og B&O – allerede inden regnskabssæsonen startede, og det er altså ikke hverdagskost. Det betyder, at der måske er mange danske virksomheder, der over de kommende uger får svært ved at leve op til nogle oppustede regnskabsforventninger.

Det danske aktiemarked er i forvejen relativt dyrt prissat, så fremtidige kursstigninger balancerer på en knivsæg. Hvis der kommer store skuffelser igennem regnskabssæsonen, skal der altså ikke meget til at udløse store kursfald. Det er også værd at holde øje med, hvad virksomhederne siger om fremtiden – er de bekymrede eller optimistiske?

Med stigende bekymringer om en recession i USA, Brexit, lav europæiske vækst og en uløst handelskonflikt mellem Washington og Beijing er der masser af gyldige grunde til, at virksomhederne måske lyder lidt mere forsigtige i regnskaberne.

Ugens højdepunkter på finansmarkedet

  • Danske Bank kom med regnskab, der viste, at indtjeningen faldt 24 pct. i første halvår. Den nye topchef Chris Vogelzang konstaterede, at halvåret havde været »præget af udfordringer med hensyn til både renteniveauet, vores marginaler og de stigende omkostninger til compliance«.
  • Nordea leverede også regnskab i løbet af ugen, hvor banken efter et skuffende resultat varslede, at den senere på året vil komme med revurderede finansielle mål, bl.a. med fokus på kapital- og udbyttepolitik.
  • Netflix-aktien faldt 10 pct. i kølvandet på regnskabet for andet kvartal. Streaminggiganten har for første gang i otte år oplevet et fald i kundevæksten, og indtjeningen faldt til 270 mio. dollar fra 384 mio. dollar året før.
  • Kina præsenterede BNP-tal for andet kvartal. De viste, at væksten i verdens næststørste økonomi har tabt fart, og nu er den laveste i 27 år. Med vækst på 6,2 pct. er det dog stadig væsentligt højere end det meste af verden.
  • Pundet drattede til den laveste kronekurs siden januar, efter begge kandidater til at blive Storbritanniens nye premierminister sagde, at de er imod den såkaldte irske backstop. Det har øget risikoen for et hårdt Brexit, hvilket frygtes at gå hårdt ud over den britiske økonomi.
  • Den tyske tillidsindikator ZEW faldt til minus 24,5 point, hvilket er det laveste siden oktober sidste år, da aktiemarkedet væltede ned verden over.
  • På det danske aktiemarked er Ambu ugens største vinder med en stigning på lidt over to pct., mens ISS er ugens taber med et fald på knap tre pct.

Det skal du holde øje med i næste uge

  • Det allervigtigste i næste uge er rentemødet i Den Europæiske Centralbank. Banken forventes ikke at sænke renten endnu, men kan meget vel signalere, at den rykker i september. Mødet er torsdag.
  • Tirsdag kommer der dugfriske forbrugertillidstal for eurozonen i juli
  • Onsdag rammer de første PMI-tal for juli. De kan give os en indikation af, hvordan økonomien er kommet fra start i første kvartal.
  • Torsdag er det tid til varige forbrugsgoder fra USA.
  • Fredag kommer der BNP-tal fra USA for andet kvartal. Det kan være afgørende for, om den amerikanske centralbank sænker renten ugen efter.

Tre ting, jeg talte med mine kilder om i denne uge

Danske Bank – down, but not out
Danske Bank kom i løbet af ugen med regnskab for første halvår, og som ventet var det ikke munter læsning. Indtjeningen faldt 24 pct., og over 13.000 kunder flygtede. Banken er presset af lave og negative renter, høje omkostninger til compliance og lave handelsindtægter. Men trods modvinden tror DNB-analytiker Håkon Astrup godt, at aktien kan stige over de næste 12 måneder. Efter regnskabet fastholdt han sit kursmål på 135 kroner og sin købsanbefaling. Danske Bank-aktien blev fredag eftermiddag handlet i en kurs på 102 kroner, tæt på den laveste kurs siden 2013.

Pundet taber igen pusten på fornyet Brexit-drama
Den britiske valuta fik igen i denne uge klø og er faldet til den laveste kronekurs siden januar, omkring 8,25 kroner. Pessimismen er kommet, efter at både Boris Johnson og Jeremy Hunt – de to premierministerkandidater – har sagt, at de er imod den irske backstop-nødforanstaltning i skilsmisseaftalen med EU. Det har øget risikoen for et såkaldt hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden nogen aftaler om handel, flytrafik, medicin etc. Men ifølge Craig Erlam, seniorstrateg hos Oanda i London, er der ikke noget, der tyder på, at pundet falder mere på den korte bane. Valutaen plejer nemlig at lave et comeback, når den har ramt bundniveauerne.

Olieprisen får hjælp af spændinger mellem Trump og Iran
Prisen for en tønde olie har været under pres det meste af ugen, men løftede sig fredag. Det skete, efter at Trump sagde, at USA havde skudt en iransk drone ned, som havde truet et amerikansk krigsskib. Iran har nægtet påstanden, men ifølge Michael Hewson, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets, har hele balladen ikke desto mindre været en påmindelse om, at spændinger i Mellemøsten ikke forsvinder foreløbigt. På grund af regionens store olieeksport er usikkerheden derfor med til at puste liv i olieprisen, selv om der samtidig er bekymringer om lavere efterspørgsel.