Aktier ignorerer stærke tal fra Kina og humper sig ind i påskeferien

Det tegner til en sløv start på de europæiske aktiemarkeder onsdag - og det selvom Kina kom med stærkere væksttal end ventet, som har hjulpet til at dæmpe bekymringerne om en afmatning i verdens næststørste økonomi.

Kinas vækst var stærkere end forventet i første kvartal. Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen.

Og velkommen til den sidste handelsdag i Danmark inden påskeferien. De fleste udenlandske børser er dog stadig åbne torsdag, så de internationale markeder går ikke helt på ferie endnu. De amerikanske aktiemarkeder er kun lukkede Langfredag og har en almindelig handelsdag på mandag, hvor det meste af Europa stadig er på påskeferie.

Det betyder, at når vi kommer tilbage tirsdag morgen, skal danske aktier indhente gevinsterne eller tabene fra både torsdag og mandag.

Onsdag morgen er markederne mest stille i hele verden, og Europa står til at åbne med bittesmå minusser, mens USA-futures er en anelse højere.

3 ting du skal vide, inden markedet åbner:

  • Kina offentliggjorde onsdag morgen BNP-tal for første kvartal, der viste, at væksten i verdens næststørste økonomi var stærkere end ventet. Bruttonationalproduktet steg 6,4 pct., mod analytikernes forventning om 6,3 pct. I slutningen af 2018 begyndte der at være tegn på en afmatning i Kina, hvilket skræmte globale investorer fra vid og sans. Efterfølgende har Beijing iværksat en række stimulusprogrammer, hvilket ud fra BNP-tallene i første kvartal lader til at have virket. Alligevel er kinesiske aktier lidt slukørede i dag. Analytikere siger, der er to forklaringer på det: For det første er Kinas aktiemarked steget enormt meget siden nytår (CSI 300 indekset er oppe 35 pct.), så der er brug for en pause i opturen. For det andet kan de solide BNP-tal betyde, at politikerne stopper med de store stimulusprogrammer, som ellers har været en kæmpe årsag til opsvinget.
  • DSV kommer til at være i fokus på børsen onsdag, efter at schweiziske Panalpina, som den danske transportgigant er ved at overtage, præsenterede et regnskab, der var bedre end forventet. Panalpina havde i første kvartal en omsætning på 1,49 mia. schweizerfranc, svarende til 9,8 mia. kroner, hvilket var bedre end analytikernes forventninger på 1,45 mia. schweizerfranc. DSV sagde i starten af april, at det køber Panalpina for 30,5 mia. kroner.
  • Brexit-forhandlinger mellem Storbritanniens Konservative parti og oppositionspartiet Labour er gået i stå, ifølge Labour-lederen Jeremy Corbyn. Han siger ifølge the Guardian, at der er knas mellem de to partier, fordi de Konservative vil gøre Storbritannien til et »dereguleret, lav-skat samfund, der kan lave en aftale med Trump«. Pundet har ikke rykket sig meget siden, at London og Bruxelles i sidste uge blev enige om at udskyde Brexit til 31. oktober. Den engelske valuta bliver onsdag morgen handlet i en kurs på 8,62 kroner.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Hold dig opdateret med alt, hvad der sker på aktiemarkederne. Med Berlingske Business’ ugentlige aktieklumme får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland og en analyse af, hvor finansmarkedet er på vej hen.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bliver du klædt på til hele børsugen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det kan rykke markedet i dag

  • Kl. 11.00: Eurozonen - handelsbalance for februar
  • Kl. 11.00: Eurozonen - inflationstal for marts
  • Kl. 14.30: USA - handelsbalance for februar
  • Kl. 18.30: Patrick Harker, chef for Federal Reserve i Philadelphia, holde taler om økonomiske forventninger
  • Kl. 18.45: James Bullard, chef for Federal Reserve i St Louis, taler ved en konference

Virksomheder i fokus

  • Storbanken Morgan Stanley og aluminium-giganten Alcoa kommer med regnskaber i USA
  • GN Store Nord - Morgan Stanley har hævet kursmålet til 300 kroner fra 254 kroner. Aktien lukkede tirsdag i en kurs på 339,6 kroner.
  • Demant - Morgan Stanley har løftet anbefalingen til »ligevægt« fra »undervægt« og hævet kursmålet til 205 kroner fra 196 kroner. Aktien lukkede tirsdag i en kurs på 196,25 kroner.

Læs: Aktiemarkedet lider af metaltræthed inden den næste store test – regnskabssæsonen

Markederne lige nu

Asien
Hong Kongs Hang Seng: -0,3 pct.
Kinas Shanghai Composite: -0,1 pct.
Japans Nikkei 225: +0,3 pct.
Sydkoreas Kospi: -0,1 pct.

Europe (futures)
Euro Stoxx 50: -0,02 pct.
Tysklands DAX 30: -0,01 pct.
Storbritanniens FTSE 100: -0,2 pct.

USA (futures)
S&P 500: +0,1 pct.
Nasdaq: +0,2 pct.
Dow Jones Industrial Average: +0,1 pct.

Råvarer:
Olie (Brent): +0,4 pct. til 72,02 dollar
Guld: +0,4 pct. 1.281,75 dollar

Valuta:
1 dollar koster: 6,60 kroner
1 pund koster: 8,62 kroner