Den danske fondsbørs vrimler med virksomheder, hvor aktionærerne i årevis har levet med faldende kurser og lave afkast. Nogle af dem står foran generationsskifte, mens andre spejder efter en vej ud af årtiers dødvande. Nogle af dem kan blive mål for købstilbud.
Det svenske marked oplevede 22 opkøb af børsnoterede virksomheder i 2018, mens tre andre i år allerede har forladt den svenske børs eller er ved det. Til sammenligning var Nordjyske Bank, der blev købt af Ringkjøbing Landbobank, TDC, som pensionskasser overtog, og Nets, som blev købt af en kapitalfond, de eneste danske overtagelser på børsen.