Aktier: FLS fortsætter seneste tids nedtur i grønt marked

FLS-aktien er faldet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Erik Hansen

Der hersker mandag en positiv stemning på det danske aktiemarked, hvor FLSmidth fortsætter den seneste tids deroute og ryger til bunds i C25-indekset, der som helhed stiger 0,5 pct. til 1118,55.

FLS-aktien stryger uden selskabsspecifikt nyt til bunds med et fald på 1,1 pct. til 262,20 kr. Den seneste måned er aktien faldet 9,9 pct., hvilket er det største fald blandt aktierne i eliteindekset.

Der er ikke mange store selskabsspecifikke nyheder mandag morgen, men der er kommet en stribe analyseændringer, som investorerne kan forholde sig til.

ABG Sundal Collier har sænket kursmålet for DSV Panalpina-aktien, som falder 0,2 pct. til 626,40 kr. Finanshusets kursmål for aktien er nu 825 kr. mod før 850 kr., mens anbefalingen fortsat er »køb«.

Deutsche Bank har kigget på Vestas og fundet anledning til at skære 15 kr. af kursmålet, så det nu er på 610 kr. Anbefalingen af aktien, der stiger 0,2 pct. til 527,20, er fortsat »hold«.

Selskab Kurs Ændr. %

SAS vil indføre klimaafgift

Uden for det danske eliteindeks er der mandag fokus på SAS, der i weekenden offentliggjorde et udspil, hvor der lægges op til en klimaafgift på selskabets flybilletter på cirka 20-30 kr. per billet, som passagerne skal betale.

Pengene skal samles i en uafhængig fond, som skal støtte forskning i grønne løsninger inden for luftfart.

»Det er et ganske beskedent beløb, i forhold til hvad der bliver opkrævet i andre lande, så det handler om at signalere, at man ønsker at gøre noget ved det her - og så ligger der et element i at forsøge at tage taktstokken.«

»SAS og flyselskaberne har al mulig grund til at sikre, at eventuelle penge, der kommer ind i en klimaafgift, går til at hjælpe industrien med at udvikle nye brændsler - og det er det, man lægger op til her,« vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank.

SAS-aktien stiger 1,1 pct. til 8,72 kr.

Selskab Kurs Ændr. %

Aanalysenyt på forsikringsaktier

Norske DNB har sænket kursmålet for aktien i forsikringsselskabet Topdanmark til 350 kr. fra 380 kr., mens anbefalingen fortsat er »hold«. Aktien stiger dog alligevel 0,1 pct. til 319,12 kr.

Finanshuset har også haft kig på branchefællen Tryg, hvor kursmålet er blevet sænket til 210 kr. fra 220 kr. Også her gentages anbefalingen »hold« for aktien, der alligevel stiger 0,5 pct. til 193,40 kr.

Blandt sidepapirerne er der også kommet en analyseændring på Ringkjøbing Landbobank, der stiger 1,2 pct. til 454,50 kr. Nordea har løftet kursmålet for aktien til 400 kr. fra 390 kr. Anbefalingen af aktien er fortsat »sælg«.

Selskab Kurs Ændr. %

/ritzau/FINANS