Thomas Larsen: Regeringen kæmper for lov og orden

Det var ellers en mærkesag for både V og K, da de udfordrede Nyrup-regeringen og vandt magten ved valget i 2001. Dengang kunne de med kraftig støtte fra Dansk Folkeparti love vælgerne, at en ny regering ville gøre op med den valne retspolitik under SR-styret, og især de Radikale blev af VKO-partierne ålet for holde mere med forbryderne end med ofrene.

Siden har retspolitikken været en styrke for VK-regeringen – lige indtil nu. Men med reportager om løbske bandeopgør og skildringer af svært bevæbnede indvandrerunge, som skyder ned af gaderne, begynder en del danskere velsagtens at få associationer til en kriminalitet, som hører til i verdens urohærgede storbyer. Og ikke i København.

Ud over problemerne med bandekriminaliteten præges mediebilledet af en omfattende kritik af en politistyrke, som ikke rykker ud – selv når alvorlige ting sker – og en massiv mistillid til politireformen. Alt sammen dårligt nyt for en regering, der gerne vil ses som den stærkeste forkæmper for lov og orden.

I regeringen kan man argumentere med, at det er tilfældigheder, der gør, at bandeopgørene udfolder sig samtidig med, at der er fokus på konsekvenserne af politireformen. Man kan også hævde, at det er urimeligt, at medierne kobler de aktuelle sager sammen. Men forklaringerne tæller næppe ret meget.

I en tid, hvor politireformen kritiseres dagligt, og gader på Nørrebro på få øjeblikke kan forvandles til skydebaner, er det ikke tilstrækkelige svar.

Mere end noget andet har regeringen brug for at vise handlekraft, og samme signal sendes med højrøde advarselsblink fra ledelsen af DF til regeringstoppen.

For ledelsestrojkaen i Dansk Folkeparti – Pia Kjærsgaard, Kristian Thuelsen Dahl og Peter Skaarup – er det ganske enkelt utåleligt at se politikere fra venstre side i folketingssalen gå i medierne med krav om flere betjente i gaderne, mandsopdækning af bandemedlemmer og øgede bevillinger til politiet.

Da ordførere fra S, SF og R i går formiddag tonede frem med krav om en mere håndfast indsats for at få stoppet bandeopgørene, var det en nærmest surrealistisk oplevelse for DF-ledelsen, som kunne konstatere, at regeringen var i gang med at blive overhalet højre om i retspolitikken af oppositionen. Dét havde DF-ledelsen aldrig troet, at den skulle opleve.

For at gøre målet fuldt, advarede den konservative ordfører Tom Behnke om, at de mest vidtgående forslag fra Socialdemokraterne til at stoppe bandeuvæsenet ikke ville kunne lade sig gøre, da de ville underminere retssikkerheden. Fra DF-ledelsen blev der sendt en umisforståelig besked til regeringstoppen om, at noget måtte gøres, og ud over at indsatsen mod bandekriminaliteten skal trappes op øjeblikkeligt, vil DF have politireformen på skinner. I den forbindelse er der næppe tvivl om, at tålmodigheden med rigspolitichef Torsten Hesselbjerg er tæt på at være opbrugt.

Kritikken af politireformen vil næppe komme til at skade Lene Espersen, efter at hun er blevet partiformand og er flyttet til Økonomi- og erhvervsministeriet, hvor hun slås med følgevirkningerne af den finansielle krise.

Til gengæld har den nye konservative justitsminister Brian Mikkelsen fået et job, hvor udfordringerne står i kø, og han skal hurtigt have kontrol over området.

Trods markeringerne fra især S og SF kan Fogh og Espersen trøste sig med, at meget skal gå galt, før regeringen taber retspolitikken til oppositionen – især fordi de Radikale også på dette felt nægter at gå lige så langt som S og SF. Men fortsætter bandekrigene, og bliver kritikken ved med at regne over politireformen, vil regeringen selvsagt ikke kunne blive ved med at fremstå som en stærk garant for lov og orden, og dermed vil afstanden mellem regering og opposition kunne indsnævres yderligere.