Oppustet truthornspolka

Selv Madness’ giganthit ”Our House” lød håbløst bedaget og i det hele taget musikalsk uligevægtig.

Oi oi oi, det gamle ska-poppere Madness tilbage med ny plade og nyrensede jakkesæt. Nu og her på Roskilde. Med toner der stinker værre end den em af fordampet urin, der hærger festivalen.

Hvad så man mon egentlig i Madness frem til deres første opløsning i 1986? Det er lykkelig glemt, og med en så fornærmende, oppustet omgang truthornspolka, er det simpelthen ikke værd at lede efter svaret hos den lokale pladepusher.

Selv Madness’ giganthit ”Our House” lød håbløst bedaget og i det hele taget musikalsk uligevægtig. Deres sammenspil, pladeudgivelse og koncertturné kan kun handle om én ting: money. Synd at Roskilde hoppede med på den galaj.