En famlende centralbankdirektør bekræfter kursændring
Den amerikanske centralbank har nu skrevet de seneste ugers bløde bemærkninger ind i den pengepolitiske meddelelse, og man er nu officielt »tålmodig« i forhold til renteforhøjelser. Aktiemarkederne reagerede positivt, men en famlende og usikker centralbank er ikke godt for noget på lidt længere sigt.