»Øje for øje, tand for tand«
De opstod som et broderskab med behov for beskyttelse i en verden, hvor rockerne styrede. De tog navn efter den største og giftigste slange af alle, tilføjede ordet sort, fordi de var indvandrere. I dag har BLACK COBRA vundet sig så stort et navn, at banden føler behov for at tage til genmæle. Gadeoptøjer og narkohandel er slet ikke deres stil, siger en talsmand.