Når Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i dag møder op på sit nye kontor på Rådhuset, ligger der allerede flere sagsbunker på skrivebordet. På bunkerne tættest på stolen står der pasningsgaranti og bander. På andre står der skoler, finanskrise og praktikpladser. Så overborgmesteren må nok indse, at selv om det er første arbejdsdag, kan han ikke nøjes med at spidse blyanter, finde et sted til klipsene og sætte sig ind i kantinens åbningstider.
Det bliver lige på og hårdt. Uden de store dikkedarer. Ja, nærmest med ydmyghed, at Frank Jensen kaster sig over sit nye job.
»Jeg er stolt over at være københavner, og jeg har valgt byen til. Men jeg vil ikke bruge de næste fire år på at gå og være selvfed over at bo i en af verdens bedste storbyer. Jeg vil holde blikket rettet mod det, der ikke virker og har et klart ønske om at få københavnernes hverdag til at hænge bedre sammen,« siger Frank Jensen.
Bandekrigen, der de senere år har skabt overskrifter såvel som skudsår, står ligesom kommunens kaotiske børnepasning øverst på Frank Jensens to-do-liste. I starten af det nye år vil han fremsætte en række målbare parametre såsom sikring af, at unge kommer i ungdomsklub, og at de får en uddannelse. For at sikre, at antallet af unge relateret til bandemiljøet bliver reduceret måned for måned, skal der hver måned tjekkes op på, hvorvidt målene bliver nået:
»Fra dag ét vil jeg sammen med Økonomiudvalget sætte en dagsorden, der gør byen mere tryg. Det vil københavnerne komme til at opleve,« siger den kommende overborgmester.
Det er Frank Jensens plan, at bandebekæmpelsen i udgangspunktet skal ligge i Økonomiforvaltningen, og at der derudover skal koordineres mellem de forskellige forvaltninger for at skabe en effektiv indsats.
Der har tidligere været lignende tiltag med koordinerende arbejde, som er endt med, at forvaltningerne bekæmper hinanden. Er det ikke en risiko, du løber ved denne plan?
»Man løber altid en risiko ved at gøre noget. Men jeg tror, succesen ligger i, at alle involverede borgmestre og politikere får andel i det her,« siger Frank Jensen.
Mere dansk
Skoleområdet er også et af de steder, hvor Frank Jensen gerne vil lave forbedringer. I dag er hver fjerde elev, der forlader den københavnske folkeskole ikke i stand til at læse ordentligt, viser PISA-undersøgelsen fra 2005. Samtidig sender et stigende antal forældre deres børn på privatskole. Blandt akademikerforældre gælder det 38 procent, viser undersøgelse fra AE-rådet. Flugten fra folkeskolen og dens dårlige resultater bekymrer Frank Jensen:
»Skolen er en af vores allervigtigste opgaver. Som Stauning sagde: Den københavnske folkeskole skal være så god, at alle forældre trygt kan sætte deres børn i den. Det gør de i alt for ringe omfang i dag, fordi de fravælger folkeskolen til fordel for privatskolerne,« siger han og fortsætter:
»Det vil jeg simpelthen ikke være med til. Det kan vi ikke være bekendt.«
Helt konkret vil Frank Jensen hæve timetallet i dansk, matematik og idræt i indskolingen samt indføre læsetest efter 2. klasse. Har eleverne på det tidspunkt ikke de nødvendige læsefærdigheder, skal der sættes ind med ekstraundervisning eller lignende. De skolemæssige tiltag vil ifølge Frank Jensen hæve fagligheden i folkeskolen, hvorved flere forældre vil sende deres børn i folkeskolen.
Betyder det, at vi om fire år ikke vil se så mange københavnerbørn forlade folkeskolen uden at kunne læse?
»Ja. Ellers får jeg i hvert fald meget store forklaringsproblemer,« siger Frank Jensen.
Den nye overborgmester siger det ikke højt. Men det ligger alligevel og svæver mellem linjerne, at han i modsætning til sin forgænger ikke vil iscenesætte sig selv og køre et politisk soloræs.
»Jeg er ikke drevet af, at jeg altid skal være den, der får anerkendelse, når noget lykkes. Jeg kan sagtens dele det med andre. Og jeg tror, at forudsætningen for at få folk med i en aftale er, at der ikke kun skal stå »Frank Jensen« og »S« ud over det hele. Alle partier, der er med i en aftale, skal kunne se sig selv i den og gå ud og forsvare den.«
Netop samarbejdet på rådhuset er berømt og berygtet for politisk fnidder, som til tider når så stormfulde højder, at selv folketingsmedlemmer må se måbende til. Frank Jensens forgænger, Ritt Bjerregaard, blev bl.a. beskyldt for at skabe splid, og især samarbejdet mellem S og SF har ofte knaget. For Frank Jensen er målet det brede samarbejde:
»Jeg ønsker et bredt samarbejde forstået på den måde, at alle kan være med. Som udgangspunkt er ingen lukket ude, og så er det op til de enkelte partier at vælge, om de vil være i opposition. Men målet for mig er at holde alle ved bordet så længe som muligt.«
Tilbage i politik
For knap fem år siden, efter at have tabt kampen om formandsposten til Helle Thorning-Schmidt, meldte Frank Jensen sin afgang i politik. I marts måned i år erklærede han sit potentielle politiske comeback. Og den første januar tiltræder han som overborgmester i København. Dermed får han 45.000 ansatte under sig. Og dermed bliver han ansvarlig for driften af landets største kommune.
Nu er det alvor. Har du præstationsangst?
»Det har jeg ikke, nej. Men der har været faser, hvor jeg har tvivlet på, om det kunne lykkes at få valgsejren hjem. Jeg vidste jo godt, at det var en ordentlig mundfuld, jeg havde sagt ja til.«
Frank Jensen selv spår sig en politisk fremtid på 15-20 år. Betegner sig selv som et pragmatisk menneske. Og siger, at han er tilbage i politik »uden tvivl og tøven«.
Vil du forlade politik, hvis du taber næste valg?
»Nej. Men jeg tror nu heller ikke, jeg taber næste valg,« siger han.
