De har alle det til fælles, at de har været bomvagt ved den samme trøstesløse parkeringsplads i Charlottesville, Virginia. Da hovedparten har en enten akademisk eller kunstnerisk baggrund, betragter de jobbet - et vaskeægte »McJob«, som Generation X-forfatteren Douglas Coupland ville have kaldt det - med filosofiske beatnikbriller, hvorfor det skiftevis beskrives som en zen-øvelse, en kamp mod privatbilismen og klassesamfundet eller et avantgardisk kunstværk. Filmen er indspillet i 00erne, men de interviewede ser tilbage på de foregående årtier, og deres mentalitet føles let fortidig, trods de underholdende betragtninger. Det skyldes ikke mindst, at denne type job under den nuværende økonomiske krise er blevet et svært opdriveligt middel til overlevelse for de uuddannede og underprivilegerede, der næppe ville have råd til at se jobbet som et projekt i selvrealisering. Selv om filmen stedvist føles patroniserende over for alle os, der ikke er indviet i Kunsten At Passe Biler, er der dog materiale nok til at igangsætte tanker om før og nu.
