Østre Landsret stadfæstede i går udleveringen af en dansk statsborger til Tyskland for at have distribueret racistisk materiale. Han risikerer hårdere straf i Tyskland end herhjemme.

Af Elisabeth A. Haslund, eah@berlingske.dk
Mandag den 22. december 2008, 22:30

En 33-årig dansk statsborger rykkede i går et skridt nærmere på at blive udleveret til Tyskland til retsforfølgelse. Han er mistænkt for at have distribueret nazistisk musik, der opfordrer til racehad, hvilket kan koste flere års fængsel i Tyskland.

I første omgang gav Justitsministeriet grønt lys for udleveringen – og efterfølgende blev den blåstemplet af først byretten og så i går af landsretten.

Den 33-årige blev anholdt i Nordsjælland i slutningen af august sammen med en herboende 34-årig tysker – og begge har været i tysk politis søgelys i årevis.

Ved anholdelserne – der var en del af en større aktion med tråde til Finland – fandt politiet tusindvis af CDer og DVDer med musiktekster, der angiveligt fornægter Holocaust og opfordrer til racisme.

Tyskland krævede med det samme mændene udleveret – og tysk politi har sigtet mændene for både overtrædelse af den tyske racismelovgivning samt for udbredelse af propaganda for forfatningsstridige organisationer, da materialet især hylder nazipartiet.

I justitsministeriets oprindelige afgørelse i sagen henvises bl.a. til, at de to mænds handlinger også er omfattet af dansk straffelov – den såkaldte racismeparagraf.

»Småkriminalitet«
Danskerens forsvarsadvokat Mikael Skjødt peger imidlertid på, at der eksisterer relevante undtagelser til udleveringsreglerne.

»Jeg mener, at der er mulighed for at sige nej til en udlevering, hvis der er for stor forskel på retsopfattelsen i Danmark og i det land, der ønsker personen udleveret – Altså, hvis strafforskellen er for høj. I Tyskland slår de af historiske årsager meget hårdt ned på det her, mens det i Danmark opfattes som småkriminalitet,« understreger forsvarsadvokaten.

Den 33-årige dansker risikerer op til fem års fængsel for den tyske tiltale, mens en overtrædelse af racismeparagraffen i Danmark ifølge Mikael Skjødt ikke vil give mere end 60 dages fængsel. Han henviser til en opgørelse fra Rigsadvokaten over samtlige domme efter racismeparagraffen – og her er den hårdeste straf netop 60 dages fængsel til en person, der tidligere var dømt for racisme.

Både danskeren og tyskeren har derfor nu anmodet Procesbevillingsnævnet om at få prøvet deres sager ved Højesteret, og forsvarer Mikael Skjødt peger på, at der netop er tale om en principiel afgørelse.

»Det er et principielt spørgsmål, om Danmark kan afslå udlevering på grund af for forskellig retsopfattelse. Vi har harmoniseret alle udleveringsreglerne i EU, men EU-landene har jo stadig vidt forskellig strafferet,« påpeger han.

Procesbevillingsnævnet ventes at tage stilling til ansøgningen i starten af det nye år. Højesteret skal dog uanset udfaldet ind i sagen for at tage stilling til om de to mænd forsat skal sidde bag tremmer. Landsretten afviste i går at forlænge varetægtsfængslingerne, mod at de to mænd meldte sig hos politiet hver anden dag, men den afgørelse kærede anklagemyndigheden til landets højeste retsinstans.