Jeg anklager Island

Einar Már Gudmundsson er ude i et opgør med grådighed og landsforræderi i sin nye bog.

Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

At verden er i stadig forandring, slås fast i begyndelsen af Einar Már Gudmundssons dystre situationsrapport fra Island. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst et Karl Marx-citat, men det må være længe siden, for jeg blev helt overvældet, da Gudmundsson som noget af det første i »Hvidbogen – krisen på Island« henviser til tredje bind af »Kapitalen«. Her skriver Marx om det, han kalder poetisk rigdom. Det vil sige en fiktiv kapital bestående af værdiløse papirer i cirkulation.

En sådan poetisk rigdom har netop ruineret Island. Nye og gamle tider danser kædedans i det nordatlantiske, hvor en flok dristige spekulanter har skubbet folket ud på kanten af et rygende økonomisk krater. Med fællesskabets arvesølv som indsats har de spillet højt spil. Som grådige og manipulerende ludomaner har de kastet hele den islandske velfærdsstat på bordet – og tabt! Det er i korte træk det ulykkelige erhvervseventyr, som fortælles af Gudmundsson i denne udenomsparlamentariske hvidbog.    
Normalt er hvidbøger noget, vi forbinder med nedsatte kommissioners kedsommelige rapporter, men i dette tilfælde arbejder kunstneren på egen hånd. Som selvbestaltet vismand griber han de ansvarlige politikere i kraven og ryster dem. Det er stærkt medrivende, og der skal nok blive lyttet, når Islands største nulevende forfatter tager ordet.

Et studie i fortvivlelse

Hans bog er et harmdirrende vredesudbrud, råbt efter de ledende politikere, som har været i lommen på landets finanshøvdinger. Bogen er et studie i fortvivlelse. Gudmundsson kræver blodhævn! Han vil have styrtet de ansvarlige ned i den afgrund, som de har skubbet landet ud på kanten af. Som en islandsk Marat agiterer han for den køkkenudstyrsrevolution, der for nylig fordrev parlamentet med skeer og grydelåg. De anklagede bliver råbt op ved navns nævnelse. Der bliver skrevet store regninger ud, vi snakker om en gæld på størrelse med Italiens! Helt ude på fallittens rand fornemmer man en endnu større ulykke: Den islandske stolthed har fået buler i hjelmen.
Med hædersmænd som Gudmundsson skulle der være en chance for at rette op på renomméet.