Hvem regner en regnorm for noget? Nej, vel? I bedste fald er orme oversete, i værste fald afskyede, så det er på høje tid, at disse ydmyge væsener, der aldrig har gjort en kat fortræd, får en form for fortjent oprejsning.
Det tør siges, at det får de med flyvende faner og højt humør i den computeranimerede danske film »Disco Ormene« om regnormen Bjarne, der arbejder ved kompostvæsenet og til sin ambitiøse mors sorg er noget af en taber. Hun drømmer om, at han skal blive mellemleder – filmen rummer en del velplaceret satire over moderne virksomhedsjargon – men Bjarne får helt andre ambitioner, da en gammel discoplade giver ham inspiration til at danne sit eget discoband, Solskins Bjarne & Hans Disco Orme.
Den beslutning er ikke uproblematisk. For det første skal han jo have fundet nogle musikere med et minimum af talent og vil vældig gerne have den forførende Gloria med i sit band, for hende er han forelsket i, men hun er så totalt talentløs, at møbler går i stykker ved lyden af hendes stemme. For det andet bliver Bjarne ustandselige advaret om, at regnorme ikke kan boogie. Og for det tredje har han en led og lumsk modstander i sangeren Tonni Dennis, der agter at vinde det melodi grand prix, som Bjarne gerne vil deltage i med sit nye band.
Lyder det langt ude? Det er det overhovedet ikke. Alting i denne forunderlige film virker fuldstændig naturligt og troværdigt, og samtidig er »Disco Orme« fyldt med originale indfald og vittige replikker. For eksempel demonstrerer filmen kunsten at klappe med én hale, den lærer os det gamle regnorme-mundheld »Man skal kunne kravle, før man kan krybe«, og anmelderens personlige favoritvits er Bjarnes mors vidunderligt absurde replik »Lad være med at stå dér og kigge ud ad vinduet, når jeg lige har pudset det.«. Genialt!
På klassisk facon har Bjarne en trofast ven, den godmodige og lidt overvægtige Niller, der med sin bekymrede snusfornuft ligner en figur spillet af Nicolas Bro, men har sine replikker indtalt af Lars Hjortshøj. Han yder ligesom de øvrige vokale medvirkende – bl.a. Peter Frödin som Bjarne og Trine Dyrholm som Gloria – en strålende indsats, og det er rent ud forbløffende, hvor livlige og nuancerede man har fået gjort filmens individuelt karakterfulde regnorme.
Når der optræder tekster i filmen, er de på engelsk, for »Disco Orme« har tydeligvis ambitioner om at erobre et internationalt marked, og der er ingen grund til, at det ikke skulle lykkes. Animationen er på så højt niveau, at eksperterne på Pixar i USA ikke ville skamme sig over den, og det er utroligt, at denne flotte og fantasifulde film er lavet hos Radar Film i en lejlighed på Vesterbrogade i København. Det er dansk, det er dejligt, det giver ny energi.
Thomas Borch Nielsens film fortæller selvfølgelig den traditionelle historie om forhånede tabere, der mod alle odds alligevel triumferer til sidst, men det er aldrig før gjort med en regnorm som helt, og oven i købet får filmens slutning en uventet drejning, der forhindrer den i at klistre som en kliché. Og så er der masser af medrivende musik i denne intelligente og opløftende komedie, så man hele vejen hjem fra biografen glad traller »I Will Survive« – og skråle »Blame It On the Boogie«, når man skynder sig tilbage til biografen for at nyde filmen en gang mere.
