Dansk terrorsigtet var i træningslejr i Pakistan

En af de unge muslimer, som for snart to uger siden blev anholdt i Storkøbenhavn for mistanke om terrorplanlægning, har modtaget militant træning i en træningslejr i Pakistan. Det fortæller flere uafhængige amerikanske efterretningskilder til den anerkendte amerikanske avis New York Times, som i dag bringer en større historie om den storkøbenhavnske terrorsag.