Kavanaugh slipper igennem første runde på vej til den amerikanske højesteret. Men USA er dybt splittet

Sjældent har grøfterne været gravet dybere i USA end ved høringerne og før den første af to afstemninger om udnævnelsen af Brett Kavanaugh til den ledige plads i højesteret.

WASHINGTON, DC - OCTOBER 05: Nej til Kanavaugh lyder det på et skilt uden for den amerikanske højesteret ved afstemningen i Senatet om hans udnvævnelse til dommer i Højesteret. Alex Wong/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEX WONG

Donald Trumps kandidat til den ledige plads i højesteret, Brett Kavanaugh, slap igennem den første afstemning i Senatet med stemmerne 51 til 49, men efterlod et stærkt splittet USA efter uger med beskyldninger om seksuelle overgreb, da han gik i high school.

Den anden og den afgørende afstemning i Senatet kommer lørdag. Sandsynligheden for, at Kavanaugh bliver udnævnt til højesteretsdommer er stor. Dermed kan han sidde i den mest betydningsfulde domstol resten af livet og være med til at afgøre principielle domme, der sætter kursen for USA de næste måske 30-40 år.

En republikaner, Alaskas senator Lisa Murkowski, stemte nej til Trumps og dermed republikanernes foretrukne kandidat primært på grund af beskyldningerne mod ham for seksuelle overgreb mod en tidligere high school-elev, Christine Blasley Ford. Men den afgørende afstemning kommer lørdag.

Svingstemmerne

En anden af de republikanske mulige svingstemmer, Susan Collins fra Maine, stemte ja i denne runde, men vil først senere meddele, hvad hun endelig stemmer.

To andre svingstemmer, den republikanske senator Jeff Flake fra Arizona og demokraten Joe Manchin fra West Virginia, ventes først lørdag at beslutte, hvad de endelig stemmer. Manchin er ude i en hård valgkamp i delstaten og kunne derfor tænkes at ville stemme på Kavanaugh, fordi han ellers risikerer at tabe midtvejsvalget.

Det føg med beskyldninger mod demokraterne, da Senatet startede behandlingen af Kavanaugh. Republikanerne beskyldte deres demokratiske kolleger for med beskidte metoder at forsøge at knuse en kvalificeret kandidat.

Nej til Kavanaugh

Demokraterne argumenterede derimod for at stemme nej til Kavanaugh, fordi hans syn på tredelingen af magten er »vag«, som den demokratiske senator og minoritetsleder Chuck Schumer fra staten New York udtrykte det.

Men det helt store vredesudbrud kom fra formanden for Senatets juridiske komité, republikaneren Chuck Gressley, fra Iowa, der direkte beskyldte demokraterne for at knuse en mands ry af politiske årsager.

»Hvad venstrefløjsgrupper og deres demokratiske allierede har gjort mod dommer Kavanaugh er intet mindre end monstrøst«, sagde han og beskyldte demokraterne for at bruge »destruktive og ødelæggende personlige angreb« på den nominerede og »endda opmuntret protester«.

»Demokraterne har støttet gangster-lignende metoder,« sagde Brassley.

Dramatisk opførsel

Demokraten Dianne Fenstein fra Californien sagde, at Kavanaughs dramatiske opførsel under høringen i sidste uge, hvor han skulle forsvare sig mod Fords beskyldninger om forsøg på voldtægt, var »fjendtlig og uværdig« for en kommende højesteretsdommer.

Kavanaugh var tydeligt rasende under høringerne i sidste uge og angreb demokraterne heftigt for at sværte hans navn til ved at tage Fords beskyldninger alvorligt. Han sagde, at han med 100 procent sikkerhed aldrig har gjort noget, der kunne minde om det, Ford sagde.

Hun beskrev, hvordan hun som 15-årig blev trukket ind på et værelse af Kavanaugh, tvunget ned på en seng, hvor han havde forsøgt at fjerne hendes tøj og samtidig bragte hende til tavshed ved at lægge hånden over hendes mund.

»Det har jeg aldrig gjort hverken mod hende eller andre kvinder«, sagde Kavanaugh blandt andet.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent