Døjer du med ondt i knæet, læggen eller skinnebenet på din løbetur? Følg disse trin og få bugt med din skade

Hvis du er begyndt at få ondt i bestemte led og muskler på dine løbeture, bør du ikke nødvendigvis tage pause fra din træning. I stedet kan du følge fire råd fra fysioterapeut Asger Jensen, der til dagligt arbejder med løbeskader.

Den typiske løbeskade opstår i knæ, lægge, skinneben eller ankler. Få svaret på, om du for eksempel skal stoppe træningen eller fortsætte med at løbe på en skade.  Thomas Lekfeldt (arkiv)

Der er intet som en løbeskade, der kan fjerne al motivation for at snøre skoene og komme ud af døren.

Men hvis du er begyndt at få ondt i skinneben, knæ, lægge eller ankler på dine løbeture, bør du fortsætte dit løb og i stedet lave en række andre ændringer i din træning.