Vrede investorer sagsøger Danske Bank efter giganttab

En gruppe udenlandske investorer med fem advokatfirmaer i ryggen gør nu klar til at sagsøge Danske Bank ved Østre Landsret for milliardstore tab som følge af hvidvaskskandalen.

En gruppe udenlandske investorer og fem advokatfirmaer lancerer nu et søgsmål mod Danske Bank for tab som følge af hvidvaskskandalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvidvaskskandalen i Danske Bank kan inden længe også begynde at optage retsdage ved de danske domstole. En gruppe investorer gør nemlig klar til at indsende en stævning ved Østre Landsret for at få dækket deres tab som følge af Danske Banks aktiekursfald under stormen, som banken befinder sig i.

»Det forekommer os ret åbenbart, at der er en sammenhæng mellem den måde, der er ageret på – eller snarere ikke ageret – fra Danske Banks side og så de markante tab, som bankens aktionærer har lidt,« siger Ole Sigetty, advokat og partner fra det danske advokatfirma Németh Sigetty.

Berlingske kunne første gang i slutningen af marts 2017 berette, at Danske Banks estiske filial var omdrejningspunkt for omfattende hvidvask foretaget af en lang række ikke-estiske kunder, som blandt andet trak tråd til regimet i Aserbajdsjan og den russiske efterretningstjeneste.

I september kulminerede skandalen foreløbig, da Danske Bank fremlagde en længe ventet advokatredegørelse om sagen, som viste, at 1.500 mia. kroner fra 2007 til 2015 blev sendt gennem konti i Danske Banks estiske filial tilhørende omkring 10.000 mistænkelige udenlandske kunder.

Et spørgsmål om uagtsomhed

Siden september sidste år, hvor banken meddelte, at den ville sætte en undersøgelse i gang, er kursen faldet med omkring 45 pct. Ved børsens lukning mandag var der således røget 100 mia. kr. af Danske Banks markedsværdi. Danske Bank har sagt farvel til flere direktører som følge af sagen inklusive topchef Thomas Borgen, ligesom bestyrelsesformand Ole Andersen forlader sin post til december.

»Det er vores opfattelse, at der allerede ud fra det foreliggende grundlag fra eksempelvis Danske Banks egen advokatundersøgelse kan siges at være handlet uagtsomt. Nok ovenikøbet groft uagtsomt,« siger Ole Sigetty.

Det danske advokatfirma er sat i spidsen for arbejdet med at udarbejde en stævning mod Danske Bank, som forventes indsendt inden udgangen af marts 2019.

Kritiske brister og milliardtab

Søgsmålet hævder, at »kritiske brister« i Danske Banks interne kontrolprocedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask og manglende handling på både interne og eksterne advarsler har medført et fald i Danske Banks aktiekurs på mere end 40 pct. og dermed kostet aktionærerne milliarder af kroner.

Danske Bank oplyser, at banken ikke ønsker at kommentere søgsmålet på nuværende tidspunkt. Man vil først forholde sig til det, når der foreligger et konkret udspil fra advokatfirmaerne, lyder det fra Danske Bank.

Bag Németh Sigetty står der en koalition af fire udenlandske advokatfirmaer, et investorservicefirma og et firma, der står for finansieringen af hele søgsmålet. Advokatfirmaerne vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvilke udenlandske aktionærer der allerede er en del af søgsmålet, udover at det er en tilstrækkeligt økonomisk stærk gruppe, til at søgsmålet nu begynder at rulle.

Det har tidligere været fremme, at flere forskellige amerikanske advokatfirmaer var i færd med at undersøge mulighederne for at kunne sagsøge Danske Bank ved domstolene i USA på vegne af de investorer, der har handlet med bankens såkaldte ADR-certifikater i USA. ADR-certifikater er en måde, hvorpå man kan investere i Danske Bank-aktier på det amerikanske marked.

Sådanne sager er bestemt ikke ualmindelige. Herhjemme har særligt Novo Nordisk følt denne praksis på egen krop. En gruppe utilfredse amerikanske investorer er flere gange i løbet af 2017 gået i kødet på Novos absolutte top med heftige beskyldninger om urent trav i forbindelse med priskrigen på det amerikanske marked.

Men det er første gang, at sagen i Danske Bank-regi bliver trukket til de danske domstole.

Flere aktionærer søges

Mens Németh Sigetty udformer stævningen, søger koalitionen så efter yderligere aktionærer, der har ejet aktier i Danske Bank i perioden 2007 til 2018, og som har lidt tab, efter hvidvaskskandalen begyndte at rulle i foråret 2017.

Det er det amerikanske firma Battea, der står for indsamling af aktiedata og tabsberegninger på vegne af alle de aktionærer, der har lidt tab i den periode, som søgsmålet omhandler. Battea har base i USA og er ledet af dansk-amerikaneren Peter Kilbinger Hansen.

Han vurderer, at det er en realistisk formodning at forvente, at et sted mellem 25 og 50 pct. af aktionærmassen vil deltage.

»Hvis koalitionen kan dokumentere, at der er lidt et samlet kurstab på mellem 50 og 100 mia. kroner., og omkring en tredjedel af aktionærerne deltager i søgsmålet, så bliver erstatningskravet selvsagt væsentligt. Hvis det skulle ende med et forlig, vil det så selvsagt blive mindre, men stadig et betragteligt milliardbeløb,« siger Peter Kilbinger Hansen.

De store danske deltager næppe

Blandt de danske aktionærer finder man næppe hverken den største enkeltstående, A.P. Møller Holding, eller de danske pensionsselskaber ATP og PFA. Det skyldes, at de tre aktører for nyligt valgte at gennemtvinge en fornyelse i bankens bestyrelse, som skal finde sted på en ekstraordinær generalforsamling til december.

»Vi har ikke planer om at deltage i søgsmål. Med nye skærpede procedurer mod hvidvask i banken og med udskiftningen i øverste ledelseslag er der taget vigtige skridt på vejen, hvilket vi som aktive ejere støtter op om og engagerer os i via vores direkte dialog med banken,« lyder det således fra Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA.

A.P. Møller Holding ønsker ikke at kommentere sagen, mens Claus Wiinblad, underdirektør i Danske Aktier hos ATP, oplyser, at man er »opmærksom på de forskellige sager om aktionærsøgsmål mod Danske Bank og følger dem«, men ikke har nogen kommentarer for nuværende.

Håber på flere oplysninger

For nuværende vil stævningen være bygget på de informationer, som kan udledes af Finanstilsynets første redegørelse og Danske Banks egen advokatundersøgelse. Når selve retssagen går i gang, forventer Ole Sigetty, at der vil fremkomme yderligere oplysninger.

»Nogle oplysninger forventes at komme fra banken selv som svar på spørgsmål, vi stiller. Andre oplysninger forventer vi at kunne fremskaffe ved rettens mellemkomst og fra de undersøgelser, som flere landes myndigheder er i gang med at udføre,« forklarer Ole Sigetty.

Peter Kilbinger Hansen tilføjer:

»De sager vil formentlig gå hurtigere end det civile søgsmål, og de officielle informationer herfra vil formentlig forringe Danske Banks mulighed for at forsvare sig selv i et civilt søgsmål. Det har vi i hvert fald set i andre gruppesøgsmål.«

Aktionærerne, der deltager i søgsmålet, skal væbne sig med en vis tålmodighed. Der kan ifølge Ole Sigetty tænkes at gå tre til fem år, før den første retsdag bliver berammet i Østre Landsret og op mod fem-seks år, før der foreligger en dom. Inden da kan der dog blive indgået et forlig mellem banken og sagsøgerne.

Selskab Kurs Ændr. %