Usikkerhed om juridisk grundlag for Danske Bank-sag

Sagen mod en række tidligere chefer i Danske Bank hviler på et usikkert juridisk grundlag. »Der er ikke fugls føde på den sag,« siger forsvarsadvokat.

De mange mistænkelige transaktioner i Danske Bank-sagen strømmede gennem bankens estiske filial. Det forhold kan rejse tvivl om, hvorvidt de danske myndigheder kan føre en sag ved en dansk domstol. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAIGO PAJULA / Ritzau Scanpix

De danske myndigheder er i fuld gang med at efterforske Danske Bank og tidligere ledende medarbejdere i banken for overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Både banken, tidligere topchef Thomas Borgen samt en række andre forhenværende Danske Bank-chefer er blevet sigtet og har fået ransaget deres hjem.

Men sagen hviler ifølge en juraprofessor og en forsvarsadvokat på et usikkert juridisk grundlag. Den mulige hvidvask er foregået i Estland, der er ingen tidligere sager at sammenligne direkte med, og det er helt uprøvet juridisk land, som Bagmandspolitiet betræder med sagen.

Blandt andet er der usikkerhed om, hvorvidt EU-lovgivningen på hvidvaskområdet betyder, at sagen om de mistænkelige transaktioner for milliarder kun kan føres for en estisk domstol.

»Det er uafklaret, om en dansk domstol kan føre sagen. Det kan tænkes, at myndighederne må føre sagen igennem for at komme til den konklusion, at den om muligt skal føres i Estland. Det er et ret kompliceret og, så vidt jeg ved, uafklaret spørgsmål,« forklarer Thomas Elholm, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Hvis myndighederne skulle gå videre fra sigtelse til tiltale og vælge at føre sagen mod de tidligere ledende medarbejdere i Danske Bank, ville man ifølge juraprofessoren også bevæge sig ud i ukendt farvand.

»Jeg kender ikke umiddelbart til sager af den art, hvor man i Danmark forsøger at rejse straffesager mod fysiske personer. Mig bekendt er der ikke megen praksis at læne sig op ad.«

Netop det forhold hæfter Arvid Andersen, der er advokat for en tidligere ledende medarbejder i Danske Bank, som er beskyttet af navneforbud, sig også ved.

»Der er ikke fugls føde på den sag. Det er fuldstændigt jomfrueligt juridisk land, som Bagmandspolitiet betræder ved at forsøge at rejse sager mod enkeltpersoner for de påståede svigt i Danske Bank. Det er sjældent gået godt, når Bagmandspolitiet forsøger det,« siger han og tilføjer:

»Sigtelserne handler om, at Danske Bank ikke har haft ordentlig styr på hvidvaskkontrollen. Men kan medarbejdere i banken gøres strafferetligt ansvarlige for det ifølge hvidvaskloven? Det har jeg svært ved at se, idet det er et rent ansættelsesretligt anliggende.«

Bagmandspolitiet oplyser til Berlingske, at man »aktuelt ikke har yderligere bemærkninger« til sagen.

Selskab Kurs Ændr. %

Estland eller Danmark?

Finanstilsynene i Danmark og Estland har i årevis skændtes om ansvaret for hvidvasksagen. Blandt andet om ansvaret for tilsynet med Danske Banks mangelfulde hvidvaskkontrol.

Hvilken tilsynsmyndighed, der har kompetencen, har ikke direkte betydning for straffeansvaret, men det kan ifølge strafferetsprofessor Thomas Elholm få en indirekte betydning, fordi der kan være tale om så opdelte forhold, at overtrædelser af de danske hvidvaskbestemmelser ikke finder anvendelse på forhold, som er begået i Estland. Han sammenligner det med, at man ikke uden videre eksempelvis kan overføre en række af den danske færdselslovs regler til overtrædelser i England, hvor man jo kører i venstre side og ikke højre side af vejen.

»Der er en mulig analogi at drage til hvidvasklovgivningen, som stammer fra EU. Muligvis er EU-reglerne tænkt sådan, at hvert land udelukkende har ansvaret for de overtrædelser af hvidvasklovene, som foregår i det pågældende lands territorium. Svarende til, at dele af færdselsloven kun gælder i Danmark,« siger Thomas Elholm og fortsætter:

»Den skarpe opdeling af tilsynet mellem landene kan muligvis få betydning for, hvordan man fortolker rækkevidden af de danske straffebestemmelser, så de ikke finder anvendelse på forhold, der er begået i Estland.«

LÆS MERE