Efter to års coronanedlukning var der så småt begyndt at tegne sig et billede af mere normale tilstande.
Nu trækker krigen i Ukraine så dybe spor i verdens sårbare forsyningskæder. Skibene bliver forsinkede af sanktioner, og den godstransport, der traditionelt bliver transporteret ad russiske jernbaner, er derfor på vej over på de i forvejen overfyldte containerskibe.
Tiden med globale forsyningsproblemer vil forsætte længe endnu, lyder det fra eksperter.
For nylig spåede konsulenthuset Glenn Koepke i New York Times en snarlig tredobling af raterne til 30.000 dollar for en container. Så galt går det næppe, lyder det fra flere iagttagere, som Berlingske har talt med, men situationen er ikke god, lyder det.
»Vi har i forvejen meget stramme forsyningskæder. Det bliver værre med det her, og det har naturligvis en effekt på prisen,« siger Peter Sand, chefanalytiker ved konsulenthuset Xeneta, der overvåger og indsamler data om fragtmarkedet.
I øjeblikket bliver skibe tilbageholdt, mens det undersøges, om der ombord er varer, som er underlagt sanktioner. Havnene i Hamburg og Rotterdam har meddelt, at de ikke længere vil håndtere containere til og fra Rusland.
Alt sammen er det med til at forsinke processen i havnene, og det rammer verdenshandlen generelt. Og som om alt dette ikke er nok, så er Kina ramt af nye coronaudbrud og har netop lukket flere havne.
For optimistisk
Tidligere havde eksperter en forventning om, at situationen i løbet af 2022 langsomt ville nærme sig det normale. Dette viser sig nu at have været for optimistisk.
»Vi vil se en længere periode med udfordrede forsyningskæder. Vi har fået nye coronaudbrud i Kina, der er krig i Ukraine, og der er højere oliepriser. Vi skal nok hen i anden halvdel af 2023, før vi kan se mere normale tilstande,« vurderer Peter Sand.
Coronakrisen udløste store forsyningsproblemer, som verden fortsat kæmper med. Pludselig var der for få containerskibe til at transportere alle de varer, som primært bliver produceret i Asien, til forbrugere i Europa og i USA, for coronakrisen betød, at der stort set ikke blev brugt penge på rejser, restaurantbesøg, sportskampe eller andre fornøjelser.
I stedet vendte forbrugerne sig mod fysiske produkter, som ofte er produceret i Kina eller andre asiatiske lande. Alt fra fladskærme til sko og møbler blev nu efterspurgt som aldrig før.
Det skaber store vanskeligheder for de fleste, fordi der ikke var tilstrækkelig kapacitet på skibene. De eneste, som havde grund til at glæde sig, var containerrederierne, som med de stigende priser skabte enorme overskud.
Mærsk tjente i fjor næsten 120 milliarder kroner efter skat – det er med længder det største overskud nogensinde for en dansk virksomhed.
Krigen i Ukraine har fået Mærsk og mange andre af verdens største rederier og transportkoncerner til at begrænse leverancerne til og fra Rusland – undtagelserne er fødevarer, medicin og nødhjælp. Dette betyder dog ikke, at problemerne i havnene er løst, mener Lars Jensen, der er stifter af og administrerende direktør i shippingkonsulenthuset Vespucci Maritime.
»Vi har allerede store flaskehalse i europæiske havne, og den her ballade gør kun det hele værre,« siger Lars Jensen.
Nye vanskeligheder
Lars Jensen påpeger, at Rusland og Ukraine ikke spiller nogen stor rolle i den globale containerfragt, men at det alligevel medvirker til at bringe logistikkæderne i vanskeligheder.
»Det er ikke i sig selv en katastrofe, men det giver yderligere problemer for en forsyningskæde, som allerede er presset. Havde verden været normal, havde betydningen været relativt begrænset, fordi Ukraine og Rusland ikke er store, når det handler om containerfragt. Men verden er ikke normal, men er i en situation, hvor der er katastrofal mangel på skibe og kapacitet,« forklarer Lars Jensen.
Han peger på, at det umiddelbart hjælper lidt, at der bliver noget kapacitet ledig. Til gengæld bliver jernbaneforbindelse gennem Rusland ikke brugt som tidligere, og det sender så mere fragt ud på de i forvejen fyldte skibe.
»Der er mange aktører, som er holdt op med at tage imod bookinger via jernbanen, og dermed er eneste måde til at få flyttet den last at få den ombord på skibene,« siger Lars Jensen.
Indtil videre er det begrænset, hvor meget de store rederier og transportkoncerner har forklaret om situationen, men i fredags luftede topchefen for den store schweiziske transportkoncern Kuehne+Nagel sine bekymringer over udviklingen.
»Vi så de første tegn på en tilbagevending fra corona i januar og februar, men Ukraine-krisen er et stort tilbageslag, og det vil påvirke os i lang tid,« sagde Detlef Trefzger, topchef for Kuehne+Nagel, til New York Times.
Mærsk har tidligere skrevet til sine kunder, at de skal forvente forsinkelser.
»Forsinkelserne forventes at sprede sig som ringe i vandet hen over det regionale søfartsnetværk, hvilket resulterer i yderligere forsinkelser og flaskehalse,« hed det fra koncernen.
