Uklart om Facebook-valuta vil blive brugt af danskerne

Facebook lancerer efter nytår sin egen valuta kaldet Libra. Libra skal skabe billige og direkte betalingsformer, men eksperter er uenige om i hvor høj grad en ny, grænseløs og billig valuta kommer til at påvirke den danske forbruger. »Det er et hak i tuden til finansverdenen, der tjener rigtigt mange penge på at håndtere betalinger på rentedage, vekselgebyrer og kurstab,« siger ekspert blandt andet.

Arkivfoto: 18. juni 2019 offentliggjorde Facebook sine planer for sin kryptovaluta kaldet Libra. Libra skal efter planen ud og køre i 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUONG THAI LINH/Ritzau Scanpix

Danskerne kan fra næste år - måske - komme til at handle i Facebook-valuta.

Techgiganten offentliggjorde officielt tirsdag, at de lancerer deres valuta med navnet Libra. Hvis alt går planmæssigt bliver valutaen handlebar allerede i 2020.

Forlydender om techgigantens valutaprojekt har floreret i en længere periode, men tirsdag blev det officielt præsenteret.

Bag projektet står sammen med Facebook store virksomheder som Mastercard, PayPal, eBay, Spotify, Uber og mange flere, der hver har lagt 10 mio. amerikanske dollar til projektet.

Libra skal være en international valuta, der er bygget op i teknologien blockchain, som også den omdiskuterede valuta Bitcoin er lavet på. Libra skal dog ikke fungere som betalingsenhed på det mørke internet, men i stedet være et alternativ til den traditionelle finanssektor, som tjener formuer på bl.a. vekselgebyrer mellem de nationale valuta.

Ligeledes skal Libra - modsat Bitcoin - være bundet op på stabile valuta som amerikanske dollar, euro og japanske yen.

Jan Damsgaard, Ph.D og professor, Copenhagen Business School

»Det er et hak i tuden til finansverdenen, der tjener rigtigt mange penge på at håndtere betalinger på rentedage, vekselgebyrer og kurstab«


Spørgsmålet er, hvordan Facebooks Libra kan komme til at påvirke den danske forbruger.

I Danmark har vi allerede MobilePay til at overføre penge hurtigt og gratis til hinanden, ligesom at den danske krone i forvejen er bundet op på euroen, og der derfor ikke er store valutavariabler, når vi handler på tværs af landegrænser i Europa.

Det er netop de to argumenter, som Henning N. Jensen, konsulent fra det selvejede konsulentfirma PlusCon, der beskæftiger sig med indførelse og udnyttelse af ny teknologi, har mod, at den nye valuta vil have en indgribende effekt for danskerne.

Det er nemlig et helt andet marked, som Libra ifølge Henning N. Jensen satser på:

»Et af de store markeder, Libra satser på at sætte ind på, er, når emigranter sender penge rundt i verden. Det er helt klart, at UnionPay og andre valutafirmaer må se det her som en kæmpe konkurrent. Der er meget trafik, hvor der på nuværende tidspunkt er meget høje gebyrer. Det vil Libra kunne gøre meget billigere, og det er også i deres interesse. Det er smart, når det er blockchain, fordi man ikke behøver et vekselkontor i den fjerneste ende af Afrika. Udfordringen er så, at de skal have mobiltelefoner, der har dækning,« forklarer han.

Henning N. Jensen, konsulent i PlusCON

»Når det kommer til internethandel, kunne tænkes, at vestlige og europæiske lande vil få glæde af det. Men igen vil det ikke have den store betydning for danskerne, så længe det er i euro-zonen, fordi den danske krone er forbundet med euroen i forvejen«


Et andet marked, der derimod kan komme til at påvirke danskernes adfærd, er, at Facebook til internethandel vil tilbyde sin valuta som handelsmønt direkte på hjemmesider. Her ser konsulenten i højere grad et marked for danskerne. Men heller ikke det er uden forbehold:

»Det er klart, at Facebook ser også den her valuta brugt til internethandel. Internationalt har det stor betydning, fordi eksempelvis dollarkursen svinger, og det samme gør pundet. Facebook håber at kunne indføre en valuta, der er mere stabil. Når det kommer til internethandel, kunne tænkes, at vestlige og europæiske lande vil få glæde af det. Men igen vil det ikke have den store betydning for danskerne, så længe det er i euro-zonen, fordi den danske krone er forbundet med euroen i forvejen,« siger Henning N. Jensen og henviser til, at dansker kommer til at høre mere om Libra gennem presseomtale end rent faktisk at stifte bekendtskab med det i løbet af de kommende fem år.

»Det bliver sikkert og risikofrit«

Projektet lanceres på trods af en lang række skandalesager med datalækager og udlovlig indsamling af data. Den mest omtalte skandale var med analysefirmaet Cambridge Analytica, der ulovligt indsamlede 87 mio. Facebook-brugeres data, hvor Facebook ikke greb ind, selv om det var i strid med Facebooks egne regler.

Men angiveligt skal Libra som valuta være en sikker og nem måde at handle på - som potentielt kan ændre verdensbefolkningens måde at handle og overføre penge på uden om den traditionelle finansielle sektor.

Af samme årsag ser Ph.D og professor ved Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School Jan Damsgaard anderledes positivt på Libras fremtid hos danskerne:

»Det er spændende og interessant, at Facebook nu tager et initiativ og udnytter alt, der har været med kryptovaluta og blockchain. Det er smart, at man kan sende penge til alle, man kender på Facebook. Det bliver sikkert gratis og risikofrit, fordi valutaen er bundet op på dollaren og euroen. Til en start vil det formentlig blive brugt til at sende penge - og ikke til at opbevare sine penge i. Det er et hak i tuden til finansverdenen, der tjener rigtigt mange penge på at håndtere betalinger på rentedage, vekselgebyrer og kurstab,« siger han.

Han anerkender, at danskerne fortsat vil bruge MobilePay, men mener ikke, at det udelukker dem fra at bruge Libra til at overføre penge til hinanden.

»Ligesom med tjenester som MobilePay vil man få mulighed for at lave transaktioner gratis, og igen vil finanssektoren tabe en mulighed for at have noget indtjening,« fastslår han.

Facebook ejer også beskedtjenesten Messenger, beskedtjenesten WhatsApp og billedtjenesten Instagram. Facebook havde i 2018 et overskud på 22,1 milliarder dollars, og fra januar til marts i år lød overskuddet på 2,4 milliarder dollars, efter at Facebook havde sat tre milliarder dollars af til at betale en forventet bøde til de amerikanske myndigheder for Cambridge Analytica-skandalen.