»Trist.« »Dystert.« »Historisk.« Men fagforeninger forstår godt, SAS må fyre

Coronakrisen koster nu 1.700 arbejdspladser i SAS alene i Danmark. Dermed er det en af de største fyringsrunder nogensinde i Danmark. De faglige foreninger vidste godt, det ville blive grimt, men ikke, at det blev så grimt, siger de.

SAS-fly holder stille som konsekvens af coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er fagforeningernes job at kæmpe med næb og klør for at forsvare deres ansatte mod fyresedler.

Men efter det skandinaviske flyselskab SAS i dag har meldt ud, at der skal fyres omkring 1.700 ansatte i Danmark, er tonen anderledes end ved så mange tidligere fyringsrunder.

For selv fagforeningerne kan se alvoren med egne øjne. SAS' fly står stille på jorden, og ingen ved, hvornår de kommer på vingerne igen.

Det siger Henrik Meiner, fællestillidsrepræsentant for de ansatte i HK Luftfart SAS.

»Hvis man havde kunnet sætte en deadline og sige, det er slut om fem måneder, så havde det været nemt at operere i. Men ingen kender bagkanten for det her,« siger han.

HK repræsenterer de SAS-ansatte, der arbejder i administrative stillinger såsom ved check-in-skrankerne. Han forstår godt, at SAS er nødt til at reagere.

»Vi har hele tiden vidst, at der ville komme et eller andet. Men jeg tror ikke, at ret mange havde set, det skulle være i den størrelsesorden. Der er en dyster stemning,« siger han.

Lønkompensation ikke nok

I alt 5.000 medarbejdere i SAS skal afskediges, meldte selskabet ud tirsdag morgen.

Det vil ramme omkring 1.900 heltidsansatte i Sverige, 1.300 i Norge og 1.700 i Danmark. Det er en af de største fyringsrunder nogensinde i Danmark.

SAS har allerede sendt størstedelen af sine danske ansatte hjem med den lønkompensation, der blev aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter for lidt mere end en måned siden. De løber foreløbig indtil sommer.

Ved lanceringen af trepartsaftalen bad statsminister Mette Frederiksen (S) indtrængende de danske virksomheder om at »holde igen med fyresedlerne«.

Fyringsrunden i SAS understreger, hvor svært det kan blive selv for virksomheder, der er delvis statsejede. Den danske stat ejer 14,2 pct. af SAS, ligesom den svenske stat ejer 14,8 procent.

De to landes regeringer aftalte for snart halvanden måned siden at stille en milliardgaranti til rådighed for SAS. Godt to mia. danske kroner skulle hjælpe det hårdt pressede selskab.

»Frygteligt scenarie«

Forhandlinger om fyringsrunden forventes at begynde senere i denne uge, og Henrik Meiner har kun ét for øje:

»At få minimeret skaden hos mine medlemmer. Jeg vil bruge alle redskaber i værktøjskassen. Men jeg er også vel vidende om, at tallet er så enormt, at det vil være en utopi at tro, at det ikke bliver et frygteligt scenarie, vi går imod, uanset hvad vi gør. Det får historiske konsekvenser for mine medlemmer,« siger han.

Hos kabinepersonalets fagforening, Cabin Attendants Union (CAU), er formand Christa Ceré enig:

»Jeg kan godt forstå SAS' beslutning, men det ændrer ikke på, at det er en trist beslutning og et meget stort antal medarbejdere, som vi vil gøre alt for at forsøge at mindske i fællesskab med SAS,« siger hun.

I forvejen har CAU afstået fra sin arbejdsgiverindbetalte pension under hjemsendelserne. Fokus vil nu være på at forsøge at finde andre midlertidige løsninger, »så man ikke skal sige farvel, men snarere på gensyn«.

CAU organiserer med omkring 1100 medarbejdere 90 procent af alt dansk kabinepersonale, der arbejder hos SAS.

Flyvebranchens Personale Union (FPU), der også repræsenterer ansatte i flybranchen, dog ikke SAS, kalder det »endnu en sort dag for de ansatte i dansk luftfart«.

»I økonomisk forstand var coronakrisens første offer luftfarten, og mens resten af samfundet genåbnes, så er vores medlemmer fanget i en tunnel uden lys for enden. Hjælpepakkerne bør derfor forlænges året ud for luftfart. Der er brug for løsninger, der kan stoppe blødningen i luftfart,« siger FPUs formand Thilde Waast.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har understreget, at Danmark og Sverige er klar til at gå langt for at sikre SAS' overlevelse, og at flere skridt kunne komme på tale.

Den danske stat »vil som en langsigtet og ansvarlig medejer af SAS følge udviklingen tæt og gøre, hvad end der er nødvendigt, for at SAS kommer igennem krisen og fortsat vil være operationel herefter«, sagde han i marts.