Man skal spejde lidt for at finde en fællesnævner mellem gamle kul- og gasværker, franske aviser og en tjekkisk fodboldklub – og lidt længere for at se sammenhængen med en skrantende tysk detail- og engroskæde.
Men alle har de kendt bedre tider – og det er kendetegnende for, hvad der har det med at interessere Daniel Křetínský.
Den snart 44-årige tjekke, der er sit hjemlands femterigeste person, bød i sidste uge på at overtage den tyske Metro-kæde og levede dermed op til rygter, der har svirret, siden han og forretningspartneren, Patrik Tkáč, i august sidste år begyndte at købe sig ind. Foreløbig ejer de lidt over 15 procent.
Buddet, der af The Economist beskrives som direkte »nærigt«, passer fint ind i Daniel Křetínskýs tendens til at købe billigt op af aktiver, som de færreste længere synes at interessere sig for.
Over de sidste ti år er han gået fra at være nærmest ukendt til at gøre sig bemærket med utallige opkøb i Europa, oprindeligt primært i energisektoren, hvor han har gjort det til et speciale at overtage gamle kul- og gasværker for en slik. Han ejer også eldistributører og en bid af den strategisk vigtige gasrørledning, der fragter russisk gas via Ukraine til Vesteuropa.

Buddet på Metro-kæden er hans til dato mest ambitiøse, med en samlet værdi på omkring 5,8 mia. euro, og det er et markant skift væk fra den tunge fokus på energi, der har gjort hans holdingselskab, EPH, til Europas sjettestørste elproducent.
Det kan være et tegn på, at han vil diversificere, efter at han inden for de senere år også er begyndt at købe medier op i Tjekkiet og Frankrig.
Specielt i Frankrig har det vakt opmærksomhed, at Křetínský har købt sig ind i avis- og magasintitler som Le Monde og Marianne – begge yndet læsestof på den venstre side af det politiske spektrum og derfor ikke normalt, hvad man ville forvente, at en centraleuropæisk energibaron ville interessere sig for.
I Frankrig har Greenpeace ifølge avisen Libération kaldt Daniel Křetínský en af Europas største forurenere og anklaget ham for at ville købe sig til respekt og indflydelse.
Selv har Křetínský forklaret de franske opkøb med, at han er frankofil og ønsker at støtte den frie presse. »Jeg er født under det kommunistiske system og kender prisen på frihed,« udtalte han sidste år til Les Echos.
Fans af Prag-fodboldklubben AC Sparta Praha er heller ikke udelt begejstrede for Křetínskýs rolle i klubben og holdt i maj 15 minutters stilhed for at markere de 15 år, han har været ejer.
I Tjekkiet hører Daniel Křetínský til blandt en gruppe velhavende forretningsmænd, der har skabt deres formuer siden 1990erne, mange af dem gennem privatiseringer i den postkommunistiske overgang. Blandt de syv tjekker, der står på bladet Forbes' liste over verdens rigeste, er ud over Křetínský også premierminister Andrej Babiš.
Flere af dem har Daniel Křetínský haft forbindelse til, siden han som ung jurist kom ind i investeringsfirmaet J&T. Det var herfra, at han i 2009 udskilte diverse energiinteresser og byggede videre på dem.
I hjemlandet omtales han både som en »kong Midas« og en »sfinks«, der formår at spinde guld på skrantende foretagender, men også opfattes som uudgrundelig, da han foretrækker en lav profil.
Alligevel giver den tyske avis Süddeutsche Zeitung Daniel Křetínský en tommelfinger opad, hvis han skulle lykkes med at købe Metro-kæden, selv om ledelsen foreløbig har afvist buddet. Avisen kritiserer i en kommentar de »passive og idéløse« arvinger til de gamle ejerfamilier bag Metro-kæden, og opfordrer tyskerne til at overvinde deres skepsis over for tjekken.
»Hans vovelyst er, hvad de velhavende arvinger til en engang succesrig købmandsgeneration mangler.«