Da den tidligere Venstre-politiker Karsten Lauritzen var skatteminister, landede der en sag på skrivebordet, der fik ham til at spærre øjnene op. Det var i 2018.
Niels Buus, der var direktør i en nyligt børsnoteret virksomhed, havde henvendt sig med en personlig skattesag, hvor han havde fået et gigantisk skattesmæk på over 20 millioner kroner for aktier, han ikke havde solgt.
Karsten Lauritzen satte Skatteministeriet til at undersøge reglerne, men det lykkedes ikke at finde en løsning, inden han stoppede som minister.
»Jeg nåede ikke at løse det! Det er jeg ked af, for tilsyneladende har ingen af de efterfølgende ministre og regeringer prioriteret at få det løst,« skriver han på LinkedIn.
Reaktionen kommer, efter Berlingske har beskrevet, hvordan Niels Buus og en række andre personer er kommet i klemme med skatteregninger i millionklassen på grund af regler, som i iværksættermiljøet omtales som »skatten fra helvede«.
Karsten Lauritzen, som i dag er branchedirektør i Dansk Industri, uddyber over for Berlingske, at han mener, at skattereglerne spænder ben for dansk iværksætteri og er »dybt urimelige«.
»Når man som minister får sådan en henvendelse, kan man vælge at arkivere den lodret. Men den her sag var så voldsom, at den fortjente, at vi så på den,« siger Karsten Lauritzen.
Lauritzen erindrer en efterfølgende drøftelse med embedsværket i Skatteministeriet, som fremhævede, at reglerne på området er klare. Der var ikke sket fejl i Niels Buus’ sag.
»Men som politikere skal vi så sætte spørgsmålstegn ved, om reglerne er rimelige. Jeg mente både dengang og i dag, at det simpelthen er svært at finde nogen som helst argumenter for, at den situation Niels Buus står i, kan være rimelig,« siger han.
Skatteregninger på millioner
I Berlingske har iværksætterne Niels Buus, Jakob Neua Nørgaard og Nico Blier-Silvestri fortalt om de personlige konsekvenser af, at de alle tre skulle betale henholdsvis 20, otte og syv millioner kroner i skat af penge, som de aldrig har tjent.
Det skyldes, at de er blevet beskattet af store stigninger i aktiekurser i nyligt børsnoterede virksomheder, selvom de aldrig solgte deres aktier.
Årsagerne er, at man i særlige tilfælde beskatter aktionærer af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.
Det sker eksempelvis med den såkaldte lagerskat, som rammer investorer, der ejer mindre end ti procent af aktierne i et børsnoteret selskab gennem et personligt holdingselskab.
For nylig børsnoterede virksomheder kan det udløse store skattesmæk, idet aktiekurser i den første tid på børsen kan have store udsving, inden de finder et stabilt leje i markedet.
Er man uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet for efterfølgende at falde drastisk i værdi. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden. De findes kun på papiret.
En nålestiksoperation
Karsten Lauritzen var selv med til at stemme for at indføre lagerbeskatning under VK-regeringen i 2009.
»Jeg må nok indrømme, at det ikke er det, jeg er mest stolt af,« siger han.
Er det ikke for let at sige nu, at du har arbejdet for at ændre reglerne i din tid som minister, og skyde bolden hen på efterfølgende regeringer?
»Jo, men jeg bad netop embedsmændene om at finde en løsning. Jeg kan bare notere mig, at ingen skatteminister siden har grebet den. Det er blevet undersøgt, så jeg formoder, at der ligger en løsning på det i Skatteministeriet,« siger Karsten Lauritzen.
Han fortæller, at embedsværket arbejdede på sagen i fem måneder, men at det ikke var tid nok, fordi det er svært at lave særregler i lovgivningen, som kun skal gælde for en afgrænset gruppe.
»Man skal finde ud af at lave en nålestiksoperation ind i lovgivningen for at kunne løse lige netop den her problemstilling og i øvrigt med tilbagevirkende kraft, for de her personer står i en umulig situation, og skattevæsenet får jo aldrig de penge,« siger han.
For eksempel er iværksætteren Nico Blier-Silvestris milliongæld overgået til Gældsstyrelsen. Det vil tage ham 22 1/2 år at blive gældfri på grund af den skatteregning, han modtog for to år siden.
Karsten Lauritzen påpeger desuden, at der i hans tid som skatteminister heller ikke var flertal i Folketinget for at ændre reglerne om lagerskat. Men han fornemmer, at der er et momentum nu.
»Jeg er ked af, at jeg ikke løftede sagen. Så jeg forsøger bare at sige nu, at regeringen har alle muligheder for at løse det,« siger han.
Hvorfor er det ikke iværksætternes eget problem at sætte sig ind i reglerne?
»Det kan man også sige, at det er. Men der er det forhold, at hvis man finder den rigtige rådgiver, så kan man smutte uden om lovgivningen. Det er ikke rimeligt, at vores skattelovgivning er sådan, at nogle kan skatteplanlægge, mens fælden klapper for andre,« siger Lauritzen.
»Når man beskatter så hårdt og så ufleksibelt, er der ikke mange, der ønsker at bringe sig selv i den situation, og det modarbejder ønsket om at få flere børsnoteringer af små selskaber i Danmark,« tilføjer han.
Mission om at ændre reglerne
Iværksætterne kan desuden havne i den klemme, at mange ejere, direktører og investorer i nyligt børsnoterede virksomheder indgår såkaldte lockup-aftaler, hvor de ikke må sælge deres aktier i en bestemt periode.
Det skyldes, at man ikke vil skabe mistillid i markedet, og derfor er de tvunget til at beholde aktierne, selv hvis de kan se, at en kursværdi eksploderer, og en stor skattehammer vil ramme.
»Grundlæggende mener jeg ikke, at det er særlig rimeligt at beskatte ud fra et lagerprincip. Det er rimeligt at beskatte, når man rent faktisk har fået en aktie eller en gevinst og taget den ud til forbrug,« siger Karsten Lauritzen.
Dansk Industri foreslår, at man ændrer på reglerne ved at give aktionærer i små virksomheder mulighed for i de første fem år af en børsnotering først at betale skat, når de har solgt deres aktier. Når de fem år udløber, overgår beskatningen til lagerprincippet.
Den nuværende SVM-regering igangsætter i dette efterår forhandlinger om en ny iværksætterstrategi.
Venstre og De Konservative har meldt ud, at de går til forhandlinger med den mission at få ændret reglerne. I den forbindelse udtalte erhvervsminister Morten Bødskov (S):
»Vi skal hele vejen rundt. Derfor kommer vi også til at se på skattepolitikken, og jeg glæder mig til at diskutere udspillet med Folketingets partier.«
