Iværksætterne Niels Buus og Jakob Neua Nørgaard skal betale skat i millionklassen af penge, som de aldrig har tjent.
Og de er ikke alene. For tekniske skatteregler spænder ben for danske iværksættere, når de børsnoterer virksomheder, mener en række aktører i Berlingske.
Det bliver nu regeringspartiet Venstres førsteprioritet i de kommende forhandlinger om en ny iværksætterstrategi at få ændret på reglerne, så iværksætterne ikke længere kommer i skatteklemme.
»Beskatningen er ødelæggende for iværksætteres mulighed for at skabe succes. Det skal vi have håndteret,« siger erhvervsordfører Hans Andersen (V).
Buus og Nørgaard er blot to eksempler på iværksættere, som er blevet ramt af at skulle betale skat af fiktive penge i aktier, som er steget voldsomt i værdi efter en børsnotering.
Den såkaldte lagerskat udløste skatteregninger til dem hver på henholdsvis 22 og otte millioner kroner, selvom de ikke havde solgt deres aktier.
Lagerskatten skaber store problemer for aktionærer, der ejer under ti procent af aktierne, i nyligt børsnoterede iværksætterselskaber, hvor der ofte er store kursudsving. Berlingske har sat fokus på problematikken i en artikelserie.
Udskældt skat er »et helvede«
De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, vil have fjernet lagerbeskatning for iværksættere og investorer.
»Lagerbeskatning er et helvede. Det er en af hovedårsagerne til, at vi ser så få børsnoteringer i Danmark,« siger hun.
SVM-regeringen lægger i øjeblikket arm om indholdet af et udspil til en ny iværksætterstrategi, der skal tiltrække flere investeringer og børsnoteringer til Danmark. Udspillet har ladet vente på sig i over tre år.
Nu håber både iværksætterne og flere erhvervsorganisationer på, at ændringer af lagerbeskatningen kommer til at indgå i den kommende politiske aftale.
For Danmark har i sammenligningen med sine nordiske naboer færrest børsnoteringer. Ud af 55 noteringer i Norden i 2022 var kun én enkelt notering i Danmark, og mens der i dag er 173 danske børsnoterede virksomheder, har Sverige over 1.000.
»Skattereglerne betyder, at toget suser forbi Danmark og videre til Sverige og Norge. Vi spænder ben for os selv i forhold til at få nye virksomheder i Danmark,« siger Mona Juul.
Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) mener også, at den »urimelige skattefælde« er en af grundene til, at der i øjeblikket er så få børsnoteringer i Danmark.
»Folk tør simpelthen ikke. Mange får en kæmpe skatteregning, inden de har tjent penge og skal betale skat af papirpenge. I flere tilfælde er det tocifrede millionbeløb,« siger Thomas Black-Petersen, der er administrerende direktør for FBV.
Samtidig dropper mange iværksættere ifølge direktøren at børsnotere deres virksomheder, fordi man ikke skal betale skat, hvis man får kapital ind som unoteret selskab.
»Derfor er det mere attraktivt for iværksættere at vælge venturekapital. Det ender i sidste ende med, at selskaberne bliver solgt til udlandet. Det er et problem, hvis man gerne vil have, at flere virksomheder vokser sig store og skaber arbejdspladser i Danmark,« siger han.
Ifølge Mona Juul bør man løse problematikken ved først at beskatte iværksætterne, når de reelt har solgt deres aktier.
»Det er fair nok, at man skal beskatte gevinster, men det bør først ske, når man har den gevinst. Jeg har ikke fundet ét eneste andet land i verden, der har så modbydelig og væksthæmmende skat, som lagerbeskatningen er efter børsnoteringer,« siger hun.
Kan man lovgive med tilbagevirkende kraft, eller hænger iværksætteren Niels Buus på en skatteregning på 22 millioner kroner?
»Det ved jeg ikke. Men man burde lave en løsning for sådan en person. For det er fuldstændig vanvittigt,« siger Mona Juul.
Tab til statskassen
SF har tidligere stemt imod at ændre reglerne om lagerskat i Folketingssalen. Her stemte partierne i marts om at ændre skatteprincippet, således at investorerne i stedet først betaler skat, når de har solgt deres aktier og dermed indkasseret gevinsten – også omtalt som realisationsskat. Der var ikke flertal.
»Vi har egentlig ikke nogen principiel holdning til, om lagerskat er bedre end realisationsskat. Men udfordringen er, at pengene skal passe, og at der skal findes finansiering,« siger SFs iværksætterordfører Sigurd Agersnap.
Skatteministeriet har beregnet, at det vil føre til et tab til statskassen på over tre milliarder kroner det første år, hvis man ændrer skattereglerne. Det varige mindreprovenu vil på sigt være 400 millioner kroner om året.
Beregningen tager dog udgangspunkt i, at man fjerner lagerbeskatning for samtlige investorer, som også tæller de store pensionskasser, når de ejer under ti procent af aktierne – og ikke kun iværksætterne, der lader sig børsnotere.
»Der er ofte en tendens til, at det kommer til at handle om de store virksomheder, og det er også nogle af dem, der børsnoterer sig. Mit fokus i iværksætterforhandlingerne er klart på de små og nystartede, som er i de første og meget kritiske faser,« siger Sigurd Agersnap (SF).
Men virksomheder, der går på vækstbørsen, er ofte ikke ret store …
»Det har vi bare næsten ikke set nogen, der gør. Jeg er imod at bruge alle midlerne, regeringen har sat af til strategien, på at fjerne lagerbeskatningen,« siger Agersnap.
Han er dog åben over for at se på løsninger, som ikke koster statskassen for meget.
Minister: Vi kommer til at se på skattepolitikken
Dansk Erhverv og FVB foreslår, at man alene indfører en særregel for iværksættere, hvor man fjerner lagerbeskatning. Det vil naturligt medføre et mindre tab til statskassen end de tre milliarder kroner.
»Vi så gerne, at de bliver beskattet efter realisationsprincippet. Det er fair nok at betale skat, når man har tjent nogle penge. Man skal bare ikke betale skat af penge, man ikke har tjent,« siger Thomas Black-Petersen.
Han foreslår, at realisationsbeskatningen til en start kan indføres for børsnoteringer på børser for små og mellemstore virksomheder såsom First North og Spotlight.
»Det kan desuden begrænses til at gælde i en begrænset periode på for eksempel fem eller ti år fra børsnoteringen og frem,« siger han.
Dansk Erhverv har foreslået, at man ændrer reglerne, så iværksættere og nøgleinvestorer har to-tre år, efter aktien er noteret, til at beslutte, om de fremover vil beskattes efter lager- eller realisationsprincippet.
Ifølge Venstres Hans Andersen er regeringspartierne Venstre og Socialdemokratiet fælles om at være ambitiøse for at skabe en god iværksætterstrategi, men i Berlingske har han sagt, at partierne lægger arm om det konkrete indhold.
»Det gør indtryk, at så mange erhvervsorganisationer enstemmigt peger på det her som en af barriererne for at skabe gode muligheder for iværksætteri,« siger han.
For nylig satte erhvervsminister Morten Bødskov (S) tal på, hvor meget regeringen vil investere i at forbedre vilkårene for danske iværksættere:
Halvanden milliard kroner frem mod 2027.
Men de mere konkrete initiativer forventes først at se dagens lys i løbet af efteråret.
I et skriftligt svar til Berlingske udtaler erhvervsministeren:
»Vi skal hele vejen rundt. Derfor kommer vi også til at se på skattepolitikken, og jeg glæder mig til at diskutere udspillet med Folketingets partier.«