I 2018 fik iværksætteren Niels Buus et chok.
Han modtog en skatteregning på over 20 millioner kroner for penge, som han aldrig har tjent.
Som tidligere topchef ejer han en lille del af aktierne i den nordjyske satellitproducent, Gomspace, der for syv år siden blev børsnoteret.
Kursen var i en kort periode kunstigt høj, og den udløste den gigantiske skatteregning, selvom Niels Buus aldrig har solgt aktierne og dermed aldrig har indkasseret en gevinst.
I dag er aktierne kun 1,6 millioner kroner værd. Men han hænger stadig på den massive skatteregning.
»Det er fuldstændig urimeligt, at jeg som iværksætter kan komme i en situation, hvor jeg skal betale så mange penge i skat, inden jeg overhovedet har tjent pengene. Og uden at jeg har gjort noget forkert eller kan gøre noget ved det,« siger han
66-årige Niels Buus er langtfra den eneste iværksætter, der er ramt af det, der i iværksættermiljøet går under navnet »skatten fra helvede«.
Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV) er bekendt med yderligere 15 personer, der ligesom Niels Buus er blevet hårdt ramt af den såkaldte lagerskat, der løbende beskatter værdistigningen i aktier, selvom man ikke sælger dem – og selvom de falder igen.
»Det er fuldstændig vanvittigt, at iværksættere, som tager en kæmpe risiko og måske i mange år får meget lav løn, pludselig skal beskattes af penge, de ikke har, blot fordi de børsnoterer deres virksomhed,« siger Thomas Black-Petersen, den administrerende direktør for FBV.
Han mener, at konsekvensen af den »urimelige skattefælde« er, at iværksættere ikke tør børsnotere deres virksomheder, og det begrænser deres mulighed for at vokse sig store.
Også skatteekspert Henning Boye, der er chefkonsulent fra BDO, mener, at skattereglerne er »et åbenlyst problem«.
»Og det har de været i mange år. Alle skatteeksperter kender til den her problemstilling, og alle ved, at det er håbløst især for iværksættervirksomhederne, som virkelig kan komme i klemme,« siger han.
Han mener, at det er paradoksalt, at politikerne ikke gør noget ved skattereglerne.
»Politikerne taler igen og igen om fordelene ved at understøtte iværksættere og få en bedre investeringskultur, samtidig med at man har nogle fuldstændig håbløse regler, som modarbejder det«.
Skat af fiktive penge
Danmark er ifølge Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder det eneste land i verden, som beskatter aktiegevinster løbende, selvom man ikke har fået dem udbetalt.
Det betyder, at aktionærer, der gennem et selskab ejer under ti procent af et børsnoteret selskab, årligt skal betale 22 procent i lagerskat af urealiserede gevinster.
Lagerskatten betyder, at en aktionær beskattes af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.
Det skaber ifølge Henning Boye et stort problem for aktionærer i nyligt børsnoterede iværksætterselskaber, hvor der ofte er store kursudsving.
»Iværksætterne bliver børsnoteret for at rejse kapital. Så stiger de typisk brat i værdi, lige når de kommer på børsen, og så sker der ofte det, at kursen dykker bagefter, og så ender de i en situation, hvor Skat suger alle penge ud af dem,« siger han.
Er man uheldig, risikerer man således at skulle betale en meget høj skat, når kursen er høj ved årsskiftet, inden at den efterfølgende falder markant igen.
I Niels Buus’ tilfælde steg Gomspace-kursen voldsomt i september 2017, kort tid efter selskabet var blevet noteret på vækstbørsen First North i Sverige.
Selskabet udsendte en pressemeddelelse om et samarbejde med den franske fly- og rumfartsgigant Airbus.
Samarbejdet indebar blot et mindre teknisk projekt. Men det fik markedet til at spekulere i, at der var et opkøb på vej. Og det fik kursen til at eksplodere.
Ved børsintroduktionen i juni 2016 var kursen 4,97 svenske kroner, men blot et år senere, i september 2017, var kursen oppe på 69,50 svenske kroner.
»Kursen var kunstigt høj og steg udelukkende på grund af en hype. Vi havde slet ikke kontrol over det. Det er sådan noget, der kan ske på en vækstbørs,« siger Niels Buus.
Da det gik op for markedet, at der ikke var et opkøb på vej, og da selskabet mistede et par store kunder, faldt kursen drastisk. I december 2018 var kursen nede på 7,68 svenske kroner.
Da kursen var på sit toppunkt nåede Niels Buus’ aktier en samlet værdi på cirka 90 millioner danske kroner. I dag, hvor kursen er helt nede på 1,30 svenske kroner, er den samlede aktieværdi blot 1,6 millioner danske kroner.
Niels skød i sin tid omkring 1,1 millioner kroner i selskabet. Så hvis han sælger sine aktier i dag, vil han tjene 500.000 kroner på aktierne.
»Det er jo de penge, jeg burde betale skat af,« siger han.
Alligevel betyder reglerne, at Niels Buus skal betale 22,3 millioner kroner.
Risikerer konkurs
I 2018 klagede Niels Buus til Skat over regningen.
I dag, fem år senere, kører sagen stadigvæk.
Iværksætteren skylder nu 22,4 millioner kroner i lagerskat inklusive renter, som gør, at gælden stiger til 24 millioner kroner ved årsskiftet.
Han forventer at gå rettens vej, hvis Skat ikke giver sig.
»Det har været en proces for mig at beslutte mig for at snakke om det her. Jeg er ikke helt fri for at være berørt af det,« siger han.
Niels Buus har ikke 22,4 millioner kroner. Hvis han taber til Skat, går hans holdingselskab konkurs. Uanset hvad, kan Skat langtfra få alle pengene.
Hvis hans holdingselskab går konkurs, mister Niels Buus to-tre millioner kroner. For når et selskab går konkurs, vil kurator tage de aktier og værdier, der er tilbage i selskabet. Det indebærer blandt andet en stor del af hans pensionsopsparing.
»Det er ikke sådan, at mit liv er ødelagt. Men det er mange penge og meget at gå og slås med. Jeg har gjort meget for, at det ikke skulle påvirke mit privatliv. Når det er så voldsomt, kan man ikke tage det ind. For det kan man ikke holde til,« siger Niels Buus og tilføjer:
»Så jeg har puttet det i en sort plastikpose og sat det op på en hylde, og så kigger jeg på det en gang imellem«.
Hvorfor lader du ikke dit holdingselskab gå konkurs, så sagen kan blive afsluttet?
»Det rammer ens retfærdighedsfølelse. Jeg synes, at det er uretfærdigt, at vi har et samfund, hvor jeg skal betale skat af penge, jeg ikke har tjent«.
Det handler om penge i statskassen
Årsagen til, at man i 2009 indførte lagerskatten på aktiegevinster for nogle investorer, var, at man ville have en løbende beskatning ligesom på andre skatteområder. Skatteekspert Henning Boye kan dog kun pege på en grund til, at man stadig har lagerskatten – at det giver et provenu, man ikke vil miste.
»Det handler simpelthen om penge i statskassen. Fjerner politikerne lagerbeskatningen, skal de finde den skatteindtægt et andet sted, og så har man nogle gange et indtryk af, at det kan være ligegyldigt, hvor håbløse reglerne er,« siger han.
Hvis politikerne virkelig mener, at de vil understøtte iværksættere, så er de nødt til at bringe et offer og fjerne lagerbeskatningen, mener han.
»Man bør lave en særregel for iværksætterne, for det er helt håbløst, at nogle af dem ender i en sådan situation,« siger skatteeksperten.
Niels Buus pointerer, at man selvfølgelig skal betale sin skat, og på nogle punkter kan han godt forstå lagerbeskatning.
»Jeg kan godt forstå, at politikerne synes, at de store aktionærer som pensionskasser og fonde skal betale lagerskat. For de har råd til det og kan nemt manøvrere i det. De kan bare sælge nogle andre aktier.«
Men han mener ikke, at iværksættere bør betale lagerskat
»Det er jo mennesker, som forsøger at skabe nye virksomheder, vækst og arbejdspladser, der bliver uretfærdigt hårdt ramt og bremset. Der kan ikke være mange, der synes, at det er en god idé,« siger han.
Niels Buus håber også på, at politikerne vil få styr på lagerskatten, og at de vil ændre loven med tilbagevirkende kraft.
