Tidligere Danske Bank-chef fjernet fra undervisning på CBS efter hvidvasksagen

Flere af de sigtede tidligere Danske Bank-chefer har enten ikke fået et nyt job eller har måttet opleve, at hvidvasksagen har haft konsekvenser for det job, de havde fundet.

Henrik Ramlau-Hansen var i en årrække økonomidirektør for Danske Bank, inden han i 2016 blev formand for Finanstilsynet og lektor på Copenhagen Business School. Sidstnævnte har nu fritaget den tidligere Danske Bank-chef for undervisning grundet hvidvasksagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen / Ritzau Scanpix

Henrik Ramlau-Hansen er blevet fjernet fra undervisning på Copenhagen Business School (CBS), hvor han har været lektor siden 2016.

Dermed fortsætter konsekvenserne af hvidvasksagen for den tidligere økonomidirektør i Danske Bank, der sidste år også valgte at trække sig fra formandsposten for Finanstilsynet, efter at selvsamme havde kritiseret ledelsens ageren ad flere omgange i perioden, hvor Henrik Ramlau-Hansen var en del af koncerndirektionen i Danmarks største bank.

Efterfølgende er den tidligere formand så også blevet sigtet af Bagmandspolitiet som led i dennes strafferetlige efterforskning af Danske Bank og en række tidligere ledende medarbejdere. Det er den seneste udvikling, der får nye konsekvenser for Henrik Ramlau-Hansens virke på CBS.

Selskab Kurs Ændr. %

Spotlyset

Han har siden juni 2016 været ansat som lektor på CBS i en 60-procentsstilling på skolen, hvilket han fortsat er.

»Efter aftale med Henrik og ledelsen på CBS underviser Henrik dog ikke indtil videre grundet hvidvasksagen. Henrik har i øjeblikket udelukkende forsknings- og administrationsopgaver,« oplyser Carsten Sørensen, der er leder af Institut for Finansiering på CBS.

Henrik Ramlau-Hansen ønsker ikke selv at kommentere udviklingen over for Berlingske.

Men han er ikke den eneste af de ni sigtede tidligere chefer i Danske Bank, hvor myndighedernes spotlys har haft karrieremæssige konsekvenser. Berlingske har desuden erfaret, at en af de sigtede i sagen, som efter sin afgang fra Danske Bank ganske vist havde fået job andetsteds, valgte at gå på pension, kort tid efter at sigtelserne nåede offentligheden via medierne.

Hverken den tidligere topchef Thomas Borgen, den tidligere erhvervskundedirektør Lars Mørch eller bankens tidligere chefjurist Flemming Pristed har endnu fundet et nyt job på den anden side af Danske Bank-karrieren. Det samme gør sig gældende for en række af de sigtede, der har fået nedlagt navneforbud i sagen.

Skaber støj

Det er ifølge Flemming Poulfelt, der er professor i ledelse på CBS, ikke overraskende, at en sigtelse kan ramme de tidligere bankchefers karriere – også selv om der fortsat er lang vej til en eventuel tiltale, endsige dom.

»Hvis man sidder som arbejdsgiver, og der kommer en person, som har en sigtelse hængende over hovedet, så ved man to ting. For det første, at det tager tid, før der kommer en afklaring. For det andet kan det skabe støj. Og der er mange, som ikke ønsker at få en medarbejder, som måske er væk i perioder eller skaber støj,« siger han og tilføjer:

»Det er en lidt kynisk arbejdsgiveropfattelse, men sådan er spillet nu engang.«

Headhunteren John Lohff, partner i Lohff Management Consultants, forklarer, at arbejdsgiveren ganske enkelt er nødt til at se på forretningen, som må og skal være førsteprioritet. Derefter vil man så prøve at tage sig så godt af en given medarbejder som muligt.

»Det er et problem for arbejdsgiveren at stå med folk, der går igennem sådan en proces, det er at blive sigtet. Man er ikke 100 procent funktionsdygtig, så længe det står på,« siger han.

En ofring

Flemming Poulfelt fremhæver, at en af de sigtede i sagen, erhvervskundedirektøren Lars Mørch, var den første, der blev eksponeret ud fra den filosofi, at der skulle fremvises noget handlekraft i Danske Bank. Han sagde op i begyndelsen af april sidste år, dagen før et nyt ledelseshold blev præsenteret i banken, og en måned før Finanstilsynet første gang præsenterede en undersøgelse af hvidvasksagen.

»Nogen skulle ofres, og det er også en måde at minimere støj på. Det er et ekko af samme fremgangsmåde, man ser nu. En række forskellige virksomheder overvejer, hvordan de kan undgå alt for meget støj som følge af hvidvasksagen,« siger Flemming Poulfelt.

Både han og headhunter John Lohff påpeger, at det nuværende forløb er hårdt for de pågældende, der har færdedes i toppen af erhvervslivet.

»De er alle dybt kvalificerede og har gjort det rigtig godt gennem mange år i landets største bank. Men der er så ét område, hvor de ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme og har sovet i timen. Det får følgevirkninger, og sådan er vilkårene i det her spil,« siger Flemming Poulfelt og afslutter:

»De er ikke de eneste i en finansiel virksomhed, der har begået disse fejl, men det er sket i den finansielle virksomhed, hvor det tilsyneladende har haft den største effekt.«