Tesla klar med superoplader: 120 kilometer på fem minutter

Elbilproducenten sætter sin første hurtigoplader op i Berlin og håber på at have flere i gang inden nytår.

Den nye hurtigoplader til Tesla-elbiler bliver demonstreret på EUREF-forskningsområdet i Berlin, hvor man nu kan rulle forbi og få strøm på vognen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHELE TANTUSSI/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske elbilproducent Tesla har indviet sin første superoplader i Tyskland, der på fem minutter kan sikre strøm til endnu 120 kilometers kørsel.

Opladeren er sat op i den tyske hovedstad, Berlin, på et forskningsområde, og Tesla er nu på udkig efter flere byer, der vil sætte standere af denne type op, så bilister, der er bekymrede over manglende adgang til opladning, kan sikre sig strøm nok til turen.

Flere ladestandere på vej

Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventer Tesla at åbne mindst endnu et opladningssted i det indre byområde et sted i Tyskland inden nytår, muligvis flere.

V3-opladeren er målrettet mod Tesla Model 3, men ældre Tesla-biler kan få opgraderet softwaren, så de også kan anvende superopladeren.

En tilsvarende superoplader blev sat op i Ikast i juli, og i marts blev den første af slagsen i Norden åbnet i Norge.

Teslas europæiske ansvarlige for opladningsstationer, Jeroen van Tilburg, understreger, at Tesla stadig anser almindelig, rolig opladning på arbejdspladser og hjemme som den bedste måde at lade bilerne op på, men at V3-opladeren kan tilbyde en hurtigere mulighed.

Ladestationen på EUREF-campusområdet i Berlin rummer en række superopladere, så man ikke behøver at holde i kø, hvis det kniber med strømmen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHELE TANTUSSI.

Minister: Større arbejde venter

Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier, medgav ved åbningen, at der forestår et større arbejde for at gøre det attraktivt for tyskerne at skifte til elbiler, sådan som regeringen ønsker det for at få nedbragt CO2-udledningen.

»Vi har masser, der skal gøres, hvad angår infrastruktur til opladning,« sagde han og lovede at fremme udrulningen af offentlige opladningsområder såvel som tilladelser til privat opladning.

Tesla, der har den kontroversielle rigmand og iværksætter Elon Musk i spidsen, er i færd med at bygge en ny bilfabrik nær Berlin. Den skal begynde produktionen i 2021.

Tesla-aktien styrtdykkede tirsdag i denne uge med 21 procent, efter at selskabet ikke blev optaget på det amerikanske S&P 500-børsindeks. De seneste to dage har aktien dog genvundet noget af det tabte.

Opdateret kl. 8.40 med oplysninger om en tilsvarende superoplader i Ikast og i Norge.