Teletopchef: Nu kommer kunderne tilbage

Danmarks næststørste teleselskab øjner ny fremgang på mobilkundetallet. Til gengæld er der tåger over datoen for, hvornår Telenor får adgang til at sælge lynhurtige internetforbindelser over elselskabernes fibernet.

Telenors danske topchef, Jesper Hansen, ser tegn på, at det næste halve år vil blive godt for den norskejede koncern. Arkivfoto: Telenor

»Jeg kan se, at det begynder at gå fremad. Hver måned tager vi flere kunder ind.«

Sådan lyder det optimistisk fra topchefen for Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, Jesper Hansen, efter at forårsmånederne igen havde resulteret i en nedgang i antallet af mobilkunder, men til gengæld – gennem forenklinger og automatisering internt – havde sikret en bedre indtjening.