Midt i glæden over den snarlige sommerferie har masser af danskere modtaget besked om de største prisstigninger på deres mobilabonnementer i flere år. Mange selskaber hæver månedsprisen med op til 30 kroner.

YouSee, Telmore, Fullrate, Telenor, Telia, »3« og Oister har alle gennem de seneste dage og uger kontaktet mange af deres kunder for at fortælle om prisstigninger fra ti til 30 kroner om måneden på mobilabonnementet.