Systematics koncerndirektør til Atea

Lars Johansson bliver administrerende direktør for Atea Danmark.

Systematics koncernchef, Lars Johansson, skifter fra årsskiftet til Atea. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Koncerndirektøren for den aarhusianske softwarevirksomhed Systematic, Lars Johansson, bliver fra 1. januar 2012 administrerende direktør for IT-forhandleren Atea i Danmark.

Den 48-årige Lars Johansson, som har været seks år hos Systematic, overtager ansvaret for 1.400 medarbejdere i Atea Danmark. Den nuværende administrerende direktør, Peter Trans, bliver direktør for fælles koncerntjenester i Atea og skal videreudvikle Ateas internationale projekter og tjenester. Han har været dansk chef siden 2007.

Lars Johansson var tidligere administrerende direktør i SAS Ground Services og var 1996-2001 konsulentdirektør i Merkantildata/Eterra. Han har derudover en omfattende ledelsesuddannelse fra forsvaret og afsluttede i 2004 en MBA fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Atea er Nordens største IT-leverandør og har danske Claus Hougesen i spidsen som koncernchef. Bestyrelsesformand i selskabet er Ib Kunøe, som bl.a. startede lavprismobilselskabet Telmore.

Systematic blev grundlagt i 1985 og har 450 ansatte i Danmark, Storbritannien, USA og Finland.