Svensker skal vende bøtten i Lundbecks laboratorier

Det bliver svenske Johan Luthman, der med næsten 30 års erfaring fra medicinalbranchen, skal vende bøtten for Lundbeck i jagten på ny medicin mod komplicerede hjernelidelser. Lundbeck har hårdt brug for succes efter flere fejlslagne studier.

Lundbeck
Svenske Johan Luthman bliver ny koncerndirektør for forskning og udvikling hos medicinalselskabet Lundbeck Foto: Johan Luthman Fold sammen
Læs mere

Det bliver en svensk topforsker, der skal holde liv Lundbecks håb om at skabe et gennembrud med medicin mod hjernesygdomme som eksempelvis Parkinsons og Alzheimers sygdom.

Johan Luthman træder til marts ind i rollen som koncerndirektør for forskning og udvikling hos Lundbeck og afløser dermed Anders Gersel Pedersen, der ved årsskiftet valgte at gå på pension efter 19 års tro tjeneste i det danske medicinalselskab.

»Vi er meget glade for at udnævne Johan Luthman til ny koncerndirektør for forskning og udvikling i Lundbeck. Johan får en nøglerolle i arbejdet med at udvikle vores egen udviklingsportefølje og i evalueringerne af ekstern innovation for at øge Lundbecks udviklingsportefølje. Jeg ser meget frem til, at Johan starter hos Lundbeck,« siger Lundbecks topchef Deborah Dunshire, der tiltrådte i det danske medicinalselskab i september 2018.

Svenske Johan Luthman har mange års erfaring fra medicinalindustrien og har arbejdet med udviklingsprogrammer inden for flere forskellige hjernesygdomme.

Lundbeck har ikke ligefrem sprøjtet store forskningssucceser ud af sine laboratorier, da selskabet over de seneste godt 15 år blot har fået et enkelt middel på markedet fra egne rækker.

Derfor tørster det danske medicinalselskab efter succes i laboratorierne.

Det hører dog med til historien, at det danske medicinalselskab opererer i et meget kompliceret område. Med lidelser som både Parkinsons og Alzheimers sygdom, som Lundbeck satser stort på, har de medicinske fremskridt været særdeles begrænsede de seneste 20-30 år.

Den nye svenske forskningsdirektør er også helt klar over, at det er en svær opgave, der er landet på hans bord.

»Jeg har beskæftiget mig med hjerneforskning gennem hele min karriere og kender derfor de mange store udækkede medicinske behov, som patienter med hjernesygdomme fortsat har. Det betyder også, at nye og bedre behandlinger af disse sygdomme potentielt vil kunne forbedre livet for millioner af mennesker. Lundbeck er en af få globale lægemiddelvirksomheder, som har taget den store udfordring op, det er, at udvikle sådanne behandlinger, hvilket gør dette job meget attraktivt for mig,« siger Johan Luthman i en meddelelse.

Sygdomme som Parkinsons og Alzheimers har det til fælles, at de to lidelser i dag ikke helbredes, men udelukkende behandles med symptomdæmpende medicin. Den mest udbredte behandling mod eksempelvis Parkinsons sygdom foregår fortsat med et middel, der blev udviklet i slutningen af 1960erne.

Det danske medicinalselskab snublede i efteråret 2016 tæt før målstregen med en fremskreden lægemiddelkandidat mod Alzheimers sygdom, som selskabet havde store forventninger til. Det skete, da det potentielle lægemiddel viste sig ikke at have nogen nævneværdig effekt.

Et lille kig i statistikkerne afslører, at Alzheimers sygdom i årevis har trodset de fremmeste forskeres forsøg på at få skovlen under den frygtede demenssygdom.

Et amerikansk studie har tidligere vist, at lægemiddelkandidater mod Alzheimers har en af de største fejlrater sammenlignet med midler mod andre sygdomme. I studiet fandt forskerne frem til, at risikoen for, at en kandidat til behandling af Alzheimers sygdom ender i fiasko, ligger på 99,6 procent.

Alzheimers er ikke alene en forfærdelig sygdom, der langsomt nedbryder hjernen og hvert år er skyld i mange hundrede danskeres død. Det er også en af de allermest omkostningstunge kroniske sygdomme, der findes i verden.

I Danmark løber omkostningerne til sundhedsvæsen og pleje af demenspatienter op i omkring 24 milliarder kroner om året. Forventningen er, at udgifterne vil stige til det dobbelte inden for 25 år.

Her i landet lever op mod 89.000 mennesker med en demenssygdom – heraf er omkring halvdelen ramt af Alzheimers.