Stort ligestillingsmål for TDC: Vil have lige fordeling af mænd og kvinder inden 2025

TDC er klar til at sparke til et af de mest ambitiøse mål i ligestillingsdebatten. Inden 2025 vil virksomheden nemlig have en lige fordeling af mænd og kvinder på samtlige lederniveauer.

Ifølge HR-direktør for TDC Group Gry Egstrup (tv.) skal man skabe mere kønsdiversitet i de danske lederstillinger via rollemodeller, bedre barsel og mere uddannelse frem for overfladiske hensigtserklæringer som kønskvoter. Niels Ahlmann Olesen

Hvordan får man flere kvinder ind på de danske topposter i virksomhederne?

Diskussionen har de seneste par år været under stor bevågenhed, og det er et emne, der hurtigt kan få folk til at grave retoriske skyttegrave mellem sig. Alt fra kønskvoter til kønsneutrale jobopslag har været emner, der flittigt er blevet debatteret frem og tilbage i de danske avisers spaltepladser.