Læg mærke til navnet Dominique Reiniche. Den 63-årige franskmand har fået sin egen plads i ligestillingens danmarkshistorie. Hun blev i slutningen af november 2018 formand for ingrediensvirksomheden Chr. Hansen. Dermed er hun den første kvindelige formand for en stor dansk børsnoteret virksomhed, et såkaldt large cap-selskab.
Men én kvindelig formand blandt 37 selskaber kan ikke opveje, at kvinder stadig er underrepræsenteret i bestyrelserne for landets største virksomheder. Og at det fortsat går ultra langsomt fremad med kvindeandelen.