Opdateret

Stor fyringsrunde rammer YouSee-delen af TDC

125 medarbejdere bliver fyret i den del af TDC, der omfatter landets største udbyder af tv og bredbånd, på et tidspunkt, hvor YouSee kæmper mod en sand kundeflugt.

En presset TDC-koncern sætter nu gang i endnu en massefyringsrunde, som straks rammer YouSees kundeservice. Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Den del af telegiganten TDC, der omfatter Danmarks største leverandør af tv og bredbånd YouSee, er kastet ud i en ny massefyring.

Mindst 125 medarbejdere i den del af TDC-koncernen, som YouSee hører til, vil blive afskediget i januar, og ifølge Finans risikerer tallet af fyringer i hele TDC-koncernen fortsat at stige til helt op mod 500 ansatte.