Over hovedet på iværksætter Niels Buus hænger en millionstor gæld, som kun vokser sig større og større.
I skrivende stund er den på lige godt 25 millioner kroner. Næste år vil den runde 26 millioner. Og sådan vil det blive ved, selvom de aktier, Niels Buus skylder skattekroner for, ikke er mere end fem millioner værd.
»Den her gæld er så tung og så stor, at jeg bliver nødt til at putte tanken om den i en sort plasticpose og placere den på en hylde for at holde det ud,« siger han til Berlingske.
Her ligger posen med tunge tanker det meste af tiden.
Men i dag har han taget den ned.
På et pressemøde onsdag morgen har regeringen lanceret et nyt iværksætterudspil, som skal gøre Danmark til et »iværksætterland i verdensklasse«.
Som en del af udspillet lægger regeringen op til delvist at afskaffe den regel om lagerskat, som siden 2009 har undergravet iværksættere som Niels Buus' formue ved løbende at opkræve skatter af aktieafkast, uanset om aktierne er solgt eller ej.
Nu taler regeringen om at udbedre skattereglen, som i medierne er blevet kendt som »skatten fra helvede«.
Men selv hvis det sker, vil det ikke få nogen betydning for Niels Buus' milliongæld.
»Sådan som jeg forstår udspillet, så er der ikke lagt op til at løse problemet for dem, der allerede er kommet i klemme i lovgivningen. Og det synes jeg er forkert,« siger han.
Skat af penge på papiret
I efteråret stod flere iværksættere frem i Berlingske for at belyse problematikken omkring den skatteregel, som har efterladt flere med en millionstor skatteregning for penge, de aldrig har tjent.
Ifølge de gældende regler for lagerskat skal aktionærer eller iværksættere, som ejer under ti procent af aktierne i en virksomhed, årligt beskattes 22 procent af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.
Men er iværksætteren uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden.
Ifølge skatteekspert og chefkonsulent i BDO Henning Boye er det et stort problem for aktionærer i nyligt børsnoterede iværksætterselskaber, hvor der ofte er store kursudsving.
»Iværksætterne bliver børsnoteret for at rejse kapital. Så stiger de typisk brat i værdi, lige når de kommer på børsen, og så sker der ofte det, at kursen dykker bagefter, og så ender de i en situation, hvor Skat suger alle penge ud af dem,« sagde han i et interview med Berlingske i efteråret.
Reglen har hevet en masse kritik efter sig, og derfor lægger regeringen nu op til, at man ændrer den, så man som iværksætter i de første fem år efter børsnoteringen kan vælge først at betale skat, hvis aktierne faktisk sælges.
Niels Buus kalder det et »skridt i den rigtige retning«.
»Nu får man mulighed for at undgå at betale skat for aktier, man ikke har solgt. Det kan man kun være tilfreds med,« siger han og fortsætter:
»Men jeg kommer også til at tænke på, om det betyder, at min sag ikke bliver løst. Den er jo otte år gammel.«
En uforudsigelig udgift
Som tidligere topchef i den nordjyske satellitproducent Gomspace ejer Niels Buus stadig en lille del af aktierne i virksomheden, der blev børsnoteret på vækstbørsen i Sverige i 2016.
Dengang kostede en aktie 4,97 svenske kroner. Men blot et år senere i september 2017 var kursen oppe på 69,50 svenske kroner.
Årsagen var, at selskabet havde indgået et samarbejde med den franske fly- og rumfartsgigant Airbus. Men projektet var kun et lille ét af slagsen, og den pludselige kursstigning var kunstigt høj.
»Ingen af os havde kunnet forestille os, at den ville stige så meget på et rygte. Der var ingen begrundelse for det,« siger han.
Da det gik op for markedet, at der ikke var et opkøb på vej, og da selskabet mistede et par store kunder, faldt kursen drastisk. I december 2018 var kursen nede på 7,68 svenske kroner.
Alligevel betyder reglerne, at Niels Buus i dag skal betale næsten 25 millioner kroner til Skat. Og hvert år ved årsskiftet bliver ekstra otte procent tilføjet i renter. Det sker, selvom aktierne ikke er mere end omkring fem millioner værd.
»Jeg føler mig uretfærdigt behandlet af staten. Det er min forståelse, at min sag aldrig skulle være opstået, og det er sådan set heller ikke min forståelse, at der er nogen, der synes, at det er retfærdigt.«
Derfor er han også uforstående over for, at man i det nye udspil ikke ser ud til at have til hensigt at rette op på de eksisterende »uretfærdigheder«, der har efterladt ham og andre med en milliongæld.
Løsningen er forudrettet
Til Berlingske forklarer skatteminister Jeppe Bruus (S), at dagens udspil ikke har til hensigt at hjælpe de mennesker, der har bagudrettede problemer med lagerskattereglen, men udelukkende skal forebygge flere problematiske sager i fremtiden.
»Jeg kan sagtens forstå – jeg har selv talt med nogle af dem – at det kan virke enormt frustrerende. Som alt andet, når man laver beskatning, skal man selvfølgelig være forsigtig. Derfor er der også alt for få, der lader sig børsnotere, fordi de er nervøse for konsekvenserne. Det problem løser vi,« lyder det fra skatteministeren.
»Jeg har ikke en løsning til det bagudrettede. Det her er det fremadrettede.«
Afviser du, at I vil kigge på det?
»Jeg har hele tiden sagt, at jeg kigger på det, men jeg har ikke en løsning, og jeg lover heller ikke at komme med én.«
Selvom der ikke er meget håb at hente i skatteministerens udtalelser, insisterer Niels Buus dog på at fortsætte med at forsøge at få statens gældskrav til at falde.
Siden 2018 har han haft en klagesag kørende mod regeringen, som stadig er i gang. Det tænker han, den skal blive ved med, forklarer kan.
»Jeg taber jo ikke mere ved at fortsætte med at arbejde på sagen.«
