I skikkelse af ministrene Morten Bødskov (S), Jeppe Bruus (S), Stephanie Lose (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) har SVM-regeringen onsdag morgen præsenteret hovedpunkterne i sit længe ventede iværksætterudspil.
Det skete på et pressemøde i Proviantsalen i Folketinget.
Regeringen har afsat 2,1 milliarder kroner i årene 2024-2026 og mere end 1,1 milliarder kroner om året fra 2027 og frem.
Strategien består af 41 konkrete punkter, der skal styrke den danske iværksætterkultur gennem forskellige skattelettelser, øget adgang til kapital og andre tiltag.
Berlingske kommer her med en kort gennemgang af udspillets nøglepunkter.
Iværksætterstrategien kort fortalt:
Iværksætterskatten afskaffes
I dag betaler investorer, der har aktier i unoterede virksomheder, skat, når der betales udbytte, hvis selskabet ejer under ti procent af den unoterede virksomhed.
Den skat vil regeringen afsætte 400 millioner kroner om året til at fjerne helt.
Iværksætterskatten afskaffes for at lokke flere private investorer til, fordi mange små iværksættere mangler risikovillig kapital.
Forhøjelse af grænsen for aktieindkomstskat
Regeringen vil afsætte et støre millionbeløb om året til at hæve grænsen for, hvor mange penge man kan tjene på aktier, før man skal betale den høje skattesats på 42 procent.
I dag skal der betales 27 procent i skat på aktieindkomster under 61.000 kroner og 42 procent på indkomster over det beløb.
Regeringen vil hæve grænsen, så der først skal betales 42 procent ved aktieindkomster på 80.000 kroner om året.
Opgør med »fantomskatten«
Regeringen vil forhindre, at en person, der sælger en virksomhed, betaler skat af de dele af salgssummen, som vedkommende endnu ikke har modtaget.
Skatten er af iværksættermiljøet blevet døbt »fantomskatten«.
Opgør med »skatten fra helvede«
Regeringen vil udbedre problematikken med lagerskatten, der i iværksætterkredse er blevet kaldt »skatten fra helvede«.
Flere iværksættere er i Berlingske stået frem, fordi de har fået store skatteregninger for penge, som de kun har tjent på papiret. Blandt andet iværksætteren Niels Buus, der skal betale 22 millioner i skat for aktier, som kun er 1,6 millioner kroner værd.
Hvis en iværksætter gennem et holdingselskab ejer under ti procent af aktierne, skal der nemlig betales 22 procent i skat løbende. Men er iværksætteren uheldig, topper kursen ved årsskiftet, hvor skatten bliver beregnet. Det betyder, at iværksætterne skal punge ud til skat – i nogle tilfælde mange millioner – af penge, som de ikke har i hånden.
Nu lægger regeringen imidlertid op til, at iværksætteren i de første fem år efter børsnoteringen kan vælge først at betale skat, hvis aktierne faktisk sælges.
Større underskudsfradrag
I dag kan selskaber modregne underskuddet i et skattepligtigt år med skattebetalingen af overskud i et andet år. Regeringen vil hæve loftet for modregningsberettigede underskud fra 9,5 millioner kroner til 20 millioner kroner.
Nedsættelse af lønkrav i bruttoskatteordningen
Bruttoskatteordningen har til hensigt at øge danske virksomheders mulighed for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.
Ordningen tillader en bruttoskattesats på lønindkomst på 27 procent, hvis medarbejderen får en månedsløn på 72.500 kroner inden pension.
Regeringen vil afsætte nedsætte lønkravet med 15.000 kroner om måneden.
Ramme til justering af beskatning af medarbejderaktier
Regeringen vil gøre det nemmere og mere fordelagtigt for flere iværksættere at tilbyde medarbejderaktier til ansatte.
Dette skal blandt andet ske ved at udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og ved at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som nye, mindre virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne.
Flere talenter skal frem
Regeringen vil have flere iværksættere og styrke iværksætterundervisningen i folkeskolen og mulighederne for iværksætteri på blandt andet erhvervsuddannelser og professionshøjskoler.
Derudover vil regeringen skabe mere fokus på diversitet blandt iværksættere i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Innovationsfonden og ATP.
